Teknologisk Institut har udstyr, der opfylder kravene til måling og lokalisering af utætheder i konstruktioner
Med en BlowerDoor skaber vi under- eller overtryk i et rum eller en bygning. Ud fra det måler vi konstruktionens utæthed ved forskellige trykforskelle.
I forbindelse med prøvning kan man lokalisere utæthederne ved at anvende en røgpen eller et termovisionskamera. Man angiver normalt resultatet for utæthed i enheden l/s pr m² etageareal.
Prøvningen udføres efter standarden EN 13829:2001 med den danske titel: ”Bygningers termiske ydeevne – Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger – Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator.”
Røgpensanalyse og termografi
Med et undertryk i konstruktionen på f.eks. 50 Pa er det muligt med en røgpen at lokalisere utæthederne og visuelt vurdere størrelsen af dem.

Det er også muligt at lave analyser med termografi. Ved at tage termografibilleder før og efter en test, kan man se, hvor luften trænger ind. Det kræver dog, at der er koldt udenfor.
Henvendelse
ved undersøgelser på Sjælland telefon 7220 2486
eller mail til Magne Schütt Hansen (oplys venligst postnummer og by)
ved undersøgelser i Jylland/ på Fyn telefon 7220 1138
eller mail til René Østergaard (oplys venligst postnummer og by)
Download brochure om BlowerDoor her
BlowerDoor (303 KB)