ATEX-direktivet: Opbevaring af teknisk dossier – bilag VIII

Teknologisk Instituts afdeling Certificering & Inspektion er en uvildig og uafhængig afdeling, der er udpeget af de danske myndigheder som bemyndiget organ i Danmark (Notified Body – ExNB) for ikke-elektrisk materiel og kan i den forbindelse opbevare tekniske dossier i overensstemmelse med kravene i ATEX-direktivet.

Teknisk dossier
Anmodning om opbevaring af et teknisk dossier skal i hovedtræk indeholde følgende information:

  • Fabrikantens navn og adresse samt information om evt. produktionssteder
  • Beskrivelse af type og evt. modelnøgle
  • ATEX-mærkning
  • Konstruktions- og fabrikationstegninger samt skitser af komponenter, delmontager, kredsløb mv. samt evt. beskrivelser og forklaringer, der er nødvendige for forståelse af nævnte tegninger og skitser
  • Liste over standarder som helt eller delvist er anvendte
  • Risikovurdering med en beskrivelse af de valgte løsninger med henblik på at opfylde kravene samt resultater af konstruktionsberegninger og undersøgelser mv.
  • Eventuelle prøvningsrapporter
  • Brugsanvisning
  • Overensstemmelseserklæring.

Det er fabrikantens ansvar at sikre, at det samlede tekniske dossier er korrekt, fuldstændigt og opfylder kravene i ATEX-direktivet 94/9/EC, samt at overensstemmelseserklæringen er korrekt eller dækkende for materiellet.
Teknologisk Institut åbner ikke det tekniske dossier, der modtages, medmindre der ligger en separat aftale herom. Derfor er det fabrikantens ansvar at det tekniske dossier opfylder kravene.

Det er også fabrikantens ansvar, at det tekniske dossier gemmes i 10 år efter den sidst producerede enhed.

Teknologisk Instituts navn og Notified Body 0396 skal fremgå af overensstemmelseserklæringen sammen med de af TI oplyste arkivnumre. Information som umiddelbart bør fremgå af følgebrevet fremgår af vedhæftede "Oplysningsformular".

DownloadOplysningsformular (195 KB)

Vi tilbyder:
- hjælp til udarbejdelse af risikovurdering.
- gennemførelse af et teknisk review af det samlede tekniske dossier for overensstemmelse med kravene, evt. med udstedelse af Type Examination Certificate.
- udarbejdelse af EC certifikat, som kun dækker opbevaring af det tekniske dossier.

Læs også mere om ATEX-direktivet.

Teknologisk Institut giver gerne tilbud på ovenstående.

 
 
Steen  Christensen

Jeg er din kontaktperson

Steen Christensen
Seniorkonsulent
Produktudvikling
+45 72 20 26 93
 
 

Skriv til mig

Send
 
Taastrup
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 20 19
Aarhus, Teknologiparken
Kongsvang Allé 29
8000 Aarhus C
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 10 19
Roskilde, DMRI
Maglegårdsvej 2
4000 Roskilde
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 27 44