Lagring af elektrisk energi fra vindmøller

I den seneste tid har der i pressen været debat om, hvordan man kan lagre elektrisk energi fra forskellige elproducerende enheder. Det har fået mange mennesker til at tænke kreativt og komme med ideer til energilagre. Her ridser vi feltet op, og håber, at det kan tjene til inspiration (billede: www.freeimages.co.uk).

Vi har alle baseret vores tilværelse på, at vi har en stabil elforsyning – tænk bare på, hvor fortabte vi føler os, når den en sjælden gang svigter og vaskemaskinen eller clockradioen går i stå.

Vi bruger energi på mange måder. I biler opbevarer vi en energireserve i benzintanken, og i vores mobiltelefoner har vi oplagret energi til telefonen i dens batteri. Vi har altså en reserve, vi kan tære på, og energien behøver ikke at blive produceret samtidig med, at den forbruges.

Med elforsyningen er det anderledes – her skal den energi, som forbrugerne efterspørger, produceres, samtidig med at den bruges – der er ikke noget lager at tære på. Det stiller store krav til elproducenter, der hele tiden skal kunne tilpasse produktionen det aktuelle forbrug.

I gamle dage – for 35 år siden - var elværkerne alene om at producere el til forbrugerne, så de havde kun sig selv at tage hensyn til, når de som producenter skulle tilpasse produktionen efterspørgslen.

Men i de seneste årtier er der kommet mange andre større og mindre elproducenter til, f.eks. decentrale kraftvarmeværker og vindmøller. Efterhånden som vindmøllerne står for en større og større del af elproduktionen, bliver opgaven med at styre produktionen mere og mere kompleks, fordi vindmøllerne bogstaveligt talt producerer som vinden blæser.

Derfor er debatten, om hvordan man kan lagre energi, blusset op igen. Problemet har altid eksisteret, men det er blevet mere og mere alvorligt.

Man kan skelne mellem to typer af lagre:

• lagre, der kan modtage og afgive elektrisk energi til nettet (f.eks. batterier og svinghjul)
• lagre, der i forvejen er store elforbrugere, hvor forbruget kan styres, så de bruger energi, når det er hensigtsmæssigt og undlader at bruge energi, når der er behov for det. Et eksempel ses i denne artikel, hvor man vil styre forbruget i store frysehuse: http://thefraserdomain.typepad.com/energy/2007/02/cold_storage_fo.html

Hvis du overvejer alternativer til de kendte løsninger, er der nogle forhold, der er værd at have med i overvejelserne:

• Det er meget store mængder energi, der skal oplagres. Enten skal der være tale om et virkelig stort lager – eller mange små. Det sidste vil ofte være en fordel, da de så måske kan anbringes tæt ved forbrugerne.
• Virkningsgraden ved overgang fra én energiform til en anden skal helst være så høj som muligt. Jo mindre spildt energi, jo bedre.

Er du interesseret i en god gennemgang af de kendte teknologier til lagring af energi fra elforsyningsnettet (også kaldet ’grid’), kan du læse mere i denne artikel:

http://en.wikipedia.org/wiki/Grid_energy_storage

Idé & Vækst hjælper hvert år i tusindvis af opfindere videre med deres ideer. Det har vi mere end 30 års erfaring med. Hvis du har ideer til energilagre eller styring af elproduktionen, er du velkommen til at kontakte os. Ring på 7220 2750 eller send en mail til opfind@teknologisk.dk.