Lovende perspektiver med CT-skanning

CT-skanning anvender røntgen-stråler fra mange retninger til at danne tværsnitsbilleder af det indre af slagtekroppe og udskæringer. Kød, fedt og knogler bliver afbildet i forskellige gråtoner, og ved at sætte mange skanningsbilleder sammen, kan der fremstilles en tredimensional model. Gennem avancerede computer-programmer kan modellerne vises fra alle vinkler, der kan trækkes informationer ud om kød-, fedt- og knogleindhold og indbyrdes placering, og modellerne kan sættes i forbindelse med kvalitetsmål fra andre analyser. 

På Danish Meat Research Institute er arbejdet med CT-skanning i fuld gang indenfor:

• Design af værktøjer til nye slagterimaskiner
• Computerskabte modeller til opskæring og sortering
• Klassificering for at opnå en mere korrekt afregning til producenterne
• Fedtfordeling på levende grise til at optimere fodring 

Billigere maskinudvikling
Én betydelig udfordring ved automatisering på slagterierne er at designe maskiner, der kan håndtere grise af forskellig størrelse og form. De operatører, der står på slagtelinjen, har stor erfaring i at vurdere forskellene fra slagtekrop til slagtekrop, og tilrette deres snit derefter. Men en samlet beskrivelse af variationen er ikke enkel at foretage, hverken for operatørerne eller de ingeniører, der arbejder med at automatisere en udbeningsproces.

Ved at CT-skanne et passende antal af det aktuelle delstykke er det muligt at få et mål for variationen af størrelse og form. Det mål kan ingeniørerne benytte i arbejdet med at designe passende skære- og gribeværktøjer. Ingeniørerne kan så at sige teste forskellige ideer til design af værktøjer på et computerskabt delstykke, før de mere bekostelige praktiske forsøg iværksættes.

Lige nu arbejder ingeniører på at udvikle en maskine, der afskærer halebensknoglen fra skinken. I den forbindelse anvender de en computerskabt model til at teste design og bevægelse af den skærende kniv.

Computerskabte kødstykker
Når en computer sammensætter de mange CT-skanningsbilleder til en tredimensional model af kød, fedt og knogler, kan modellen analyseres for mange informationer: kød-procenten, fedtlagets tykkelse over kammen, kød- og fedtfordeling i haledelen af koteletten osv.

Ud fra skanning af en hel gris er det muligt på computer at skære ethvert snit i den dannede 3D-model af grisen. Derved kan forskellige tykkelser og afstande bestemmes med under én millimeters præcision.

Arbejdet med klassificering har vist, at der er god overensstemmelse mellem de data, der bestemmes fra computermodellen, og dem der kan måles på det virkelige produkt. 3D-modellen kan også skæres ud i ethvert ønsket produkt på computeren, og kvaliteten, f.eks. kødindhold eller -fordeling, kan bestemmes med stor nøjagtighed.

Det betyder, at flere forskellige produkt-recepter og udskæringer kan afprøves på modellen, og udbyttet kan forudsiges for hver recept. Både recepter, som allerede benyttes i dag, og konsekvensen af nye receptforslag kan forudsiges med den computerskabte model.

Ensartet klassificering
Interessen for CT-skanning på Danish Meat Research Institute blev oprindelig skabt i et projekt om klassificering (EUPIGCLASS), som Norma & Frode S. Jacobsens fond havde doneret en CT-skanner til. Projektet viste, at røntgen-teknik kan anvendes som en mulig objektiv reference for kalibrering af de forskellige on-line udstyr, der anvendes til klassificering på europæiske slagterier.  

Traditionelt anvendes manuel dissektion som referencemetode til at bedømme slagteriers evne til at klassificere med forskellige online metoder og dermed afregne ensartet til svineproducenterne. Men EUPIGCLASS projektet viste en betydelig forskel i den manuelle dissektion, specielt når den foretages af operatører fra forskellige nationer.

Det blev derfor undersøgt, om CT-skanning kan bruges til at vurdere, om den manuelle dissektion er ensartet nok i de forskellige lande. Her viste det sig, at det er muligt at opnå særdeles god overensstemmelse mellem manuel dissektion (uden operatør-”fejl”) og CT-skanning.  

Ovenikøbet tyder resultater på, at CT-skanning kan anvendes direkte til at bedømme slagteriers evne til at klassificere, d.v.s. uden at bedømme, om den manuelle dissektion er en tilstrækkelig god reference.

En 'virtuel' dissektion deler samtlige pixels i CT-skanningsbilledet af en skinke op i én af de tre kategorier: fedt (grøn), kød (rød) og ben (hvid). Knoglemarv klassificeres som knoglevæv ligesom ved en manuel dissektion.

Ved at CT-skanne den totale halve slagtekrop, kan de tre forskellige vævstyper kød, fedt og ben volumenbestemmes, og ved at benytte massefylden for hver type er det muligt at vægtbestemme mængden af kød, fedt og ben i slagtekroppen.

Den computerskabte CT-dissektion ser ud til at have en reproducerbarhed, der er bedre end den tilsvarende manuelle dissektion. Foreløbig er resultaterne demonstreret for skinker.

Slagteriernes Forskningsinstitut har desuden lavet programmer, der med god overensstemmelse simulerer en subjektiv kvalitet som f.eks. kød/fedt fordeling i en bestemt del af midterstykket.

Optimeret fodring
I dag anvendes en ultralydsmåling af polte i et punkt over bageste ribben – P2 punktet - til at skønne, hvor stor grisenes såkaldte ’fedtfrakke’ er rundt om kroppen. Et mål for fedtfrakken har betydning for, hvordan grisenes skal fodres.

Tværsnit af en gris. Det subkutane fedtlag - fedtfrakken - er vist mellem de stiplede linjer.

Sammen med KU-Life er Dansk Svineproduktion ved at anvende CT-skanning til at vurdere, om P2 punktet er det bedste sted at måle rygspæk, hvis man vil have det mest præcise skøn af grisenes huld. Samtidig bedømmes det, hvordan fedtfordelingen bliver, når poltene bliver fodret med enten høj- eller lavenergiholdig foder.

Poltene i forsøget bliver CT-skannet før, under og efter tildeling af de to foderblandinger, så det kan vises, hvorfra grisene primært mobiliserer deres fedt til bl.a. vækst. Resultaterne skal bruges til at udpege, hvor på kroppen en ultralydsmåling skal foretages for at give det bedste skøn af poltenes udvikling i fedtfrakken.

Når det optimale punkt for ultralydsmåling er fundet, og der er fastlagt en sammenhæng mellem fodringstype og fedtfordeling, forventes en bedre styring af huld og foderforbrug hos grisene.