Nyhedsbrevet Ny Viden om Slagteri og Forædling Nr. 2, 2007 - Avanceret udbeningsmaskine tæt på måletAvanceret udbeningsmaskine tæt på måletI mere end fem år har ingeniører på Danish Meat Research Institute arbejdet på en automatisk udbeningslinje til at udbene forender fra svin på slagterierne. For nylig blev den allerførste prototype af maskinen, der fjerner indre knogler, installeret på Danish Crowns slagteri i Ringsted. Her skal den de næste måneder testes og køres ind, så den overholder slagteriernes krav til proces og økonomi.
Bedre arbejdsmiljø - Dels er det fysisk meget krævende at udbene forender manuelt, og dels sker der mange skæreulykker. Ca. 75 pct. af skæreulykkerne i forendeafdelingen sker, når der skal fjernes overfladeben. De ulykker fjerner maskinerne, fortæller seniorprojektleder Carsten Jensen, Danish Meat Research Institute. God økonomi sikrer arbejdspladser - Maskinerne er effektive og sparer operatører. Ved to-holdsskift har de en tilbagebetalingstid på kun ca. et år. Heri er indregnet, at der sidder ca. 30 gram mere kød på de indre knogler end ved den manuelle udbening, siger projektleder Ole Henriksen, Danish Meat Research Institute. Beregninger viser, at der med de nye maskiner vil være behov for en bemanding i forende-afdelingen på ca. 60% i forhold til traditionel, manuel udbening. Hermed kan en del af de mindre belastende arbejdspladser bevares i Danmark, frem for at sende alle forender til udbening i lande med lave lønomkostninger som f.eks. Tyskland og Polen. Nyt produkt til Kina De tre sammenhængende knogler åbner imidlertid op for afsætning af et helt nyt produkt. Markedsundersøgelser viser, at der er et potentielt marked for at sælge knoglerne til Kina som suppeben. Foreløbige beregninger viser, at hvis knoglerne kan afsættes til Kina, så vil indtægterne plus de lavere omkostninger til destruktion af knogler kunne dække udbyttetabet. Fremtidige mål
Men der er mange udfordringer endnu, før målet er nået. Blandt andet er der stor biologisk forskel mellem de enkelte grise og dermed forenderne, og det stiller store krav ved indkøring af prototypen. - Vi er allerede nået så langt, at vi kan lave serier, hvor alle vores mål opfyldes. Der vil dog gå en del tid endnu, hvor vi skal trimme udstyret for at kunne klare de mange variationer, der er i mellem forenderne, slutter Carsten Jensen. Planerne er, at prototypen til at fjerne indre knogler fra højre forender i nær fremtid kobles sammen med maskinen, der fjerner overfladeben, så en samlet udbeningslinje kan testes. Efterfølgende skal der fremstilles en maskine til venstre forender. | Jeg er din kontaktpersonSusanne StøierCenterchef Råvarekvalitet +45 72 20 27 18 Skriv til mig |
