Fuldautomatisk udtagning af hjerteplucks og udstikning af kæber

Metoden til udtagning af hjerteplucks med tunge og udstikning af kæbesnitter på svin er blevet godkendt af styregruppen. Godkendelsen betyder, at der på sigt kan udvikles en robot, som automatisk kan friskære tungen og derefter udtage den hel og ubeskadiget. Gennembruddet skete, da det lykkedes at friskære tonsillerne, uden at de blev beskadiget. Det er det afgørende for udviklingen i projektet.

Projektet indgår i automatiseringen af slagtegangen, som vist på illustrationen nedenfor.

Maskiner markeret med gul er under udvikling.

Udtagningen af hjerteplucks (rød) sker mellem organudtagning og friskæring. Pluckssættet med tunge transporteres på conveyoren frem til automatisk nedskæring af lever- og hjerteplucks. Udstyret, hvor nedskæringen af lever- og hjerteplucks foregår, er udviklet af Slagteriernes Forskningsinstitut og installeret på slagteriet i Blans

Billede 1: Maksimalt udbytte på automatisk udstikning af kæbesnitter

Billede 2: Tonsillerne er hele og ubeskadiget efter automatisk udtagning.

Billede 3: I ganen er der ingen rester af tonsillerne efter automatisk friskæring.

Billede 4: Muskulaturen er ikke beskadiget efter automatisk udtagning af tungen

Billede 5: Maksimalt udbytte på inderkæben efter automatisk udtagning af tungen.

Efter planen skal den fuldautomatiske hjerteplucksudtagning installeres på slagtelinien efter organudtagningen og før friskæringen.
Robotten skal udstikke kæbesnitterne, friskære tungen og derefter udtage hele plucksættet, som automatisk afleveres på conveyoren. Robotten vil have en cyklustid på 9 sekunder, som svarer til at produktiviteten er 400 svin i timen.

Fra metode til endelig robot går via en forsøgsmaskine
Metoden er udviklet på baggrund af en forsøgsopstilling. I forsøgsopstillingen bliver grisen fikseret, hvorefter knive skærer kæbesnitterne løs. Resultatet af udstikningen kan ses på billede 1. Et andet værktøj tager plucksættet ud, når tungen er skåret fri fra ganen og kæbebenet. Hele tungen med tonsiller hænger fast i spise- og luftrør, som vist på billede 2.

Udskæring af tungen har været særdeles vanskelig, især friskæringen af tonsillerne. Derfor er der prøvet mange metoder, men nu er det endelig lykkedes at friskære tonsillerne. Det er afgørende, at man kan udtage tonsillerne hele, så der ikke sidder rester tilbage i ganen. Som vist på billede 2 og 3.

Den ny metode sikrer samtidig, at tungen ikke bliver beskadiget og kommer hel og ubeskadiget ud, som vist på billede 4. Den nye metode lever op til branchens kvalitetskrav, som vist på billede 5.

Næste skridt bliver at konstruere og bygge en forsøgsmaskine, som påtænkes at blive testet i Slagteriernes Forskningsinstituts forsøgsrum på Skoleslagteriet. Det forventes, at forsøgsmaskinen kan leveres til efteråret 2008.

Fordelene ved automatisering
Ved automatisk udstikning af kæbesnitter vil der være et minimalt udbyttetab, det samme gælder for automatisk friskæring og udtagning af tunge.

Ved at erstatte den manuelle håndtering med en robot, hvor værktøjerne desinficeres mellem hver slagtekrop, vil risikoen for krydskontaminering mellem slagtekroppene blive meget mindre.

Robotten kan desuden erstatte tunge løft, som der normalt er i den manuelle udskæring af tungen. Det samme gælder det vanskelige skærearbejde, ofte i akavede stillinger, når tungen tages ud og kæberne udstikkes.

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte Projektleder Peter Andersen pann@teknologisk.dk. Projektet er finansieret med støtte fra Fødevaredirektoratet for Fødevarer og Erhverv, Innovationsloven.

Ordforklaring

Hjerteplucks	Indre organer som består af hjerte, lunger, luftrør, strube og tunge.
Pluckssæt	Et sæt organer som består af hjertepluks, lever og mellemgulv.
Tonsiller	Anatomisk betegnelse for mandlerne.
Conveyor	Transportkrog, der fremfører slagtekroppe, plukssæt m.m. til næste operation. Conveyoren kører som regel i loftet, så slagtekroppen hænger nedad.
Krydskontaminering	Spredning af bakterier fra én slagtekrop til en anden med f.eks. et urent værktøj.