Nyhedsbrevet Ny Viden om Slagteri og Forædling Nr. 4, 2008 - ICoMST – en international konference for kødforskere

ICoMST – en international konference for kødforskere

Af Carsten Gydahl-Jensen

ICOMST2009ICoMST er en årlig tilbagevendende begivenhed. Afholdelsen af kødforskerkongressen går på skift mellem lande, der forsker i rødt kød. I år var det i Sydafrika, næste år foregår konferencen i Danmark, hvor Danish Meat Research Institute er medarrangør.

ICoMST er forummet, hvor nye kødforskningsresultater præsenteres og diskuteres ligesom nye teknolgiske muligheder med relation til kødindustrien er på programmet. Internationalt er det cremen af verdens kødforskere og specialister inden for kødteknologi, som mødes. Repræsentanter fra kødindustrien og relaterede industrier deltager også. Nye netværk opstår, og præsentationerne og diskussionerne bidrager til at omsætte resultater fra grundforskningen til innovation og mere konkrete løsninger til forædlingsvirksomhederne og slagterierne – og relaterede brancher.

ICoMST 2009 i København
Næste år den 16. – 21. august afholder Danish Meat Research Institute og Levnedsmiddelcentret nummer 55 i rækken af konferencer. Ugens program vil tage udgangspunkt i temaet ”Meat – Muscle, Manufacturing and Meals” og indbefatter virksomhedsbesøg og tværgående seminarer. Se eventuelt det foreløbige program på www.icomst2009.dk.

Selve konferencen vil foregå i Bella Centret, hvor keynote-speakers fra hele verden vil fremlægge forskning i blandt andet kødkvalitet, forædling og fødevaresikkerhed. Traditionen tro, så vil nogle af de deltagende forskere præsentere deres forskningsresultater som en del af det faglige program. Resultaterne vil indgå i den store udstilling af plakater, så alle deltagerne kan læse om hverandres forskning. Forskningen vil være i centrum. Grundforskningen kan få ny inspiration af industrien, og industrien kan være med til at fremme innovation, så forskningen kan omsættes til ny praksis og bedre teknologi.

Sydafrika_CTNæste års konference havde take-off på ICoMST 2008, som foregik i Cape Town. Næste års program blev præsenteret og der blev vist en kort præsentationsvideo lavet til lejligheden.

Ekstra fokus på de unge
- Arrangørgruppen har lagt sig i selen for at være i god tid med planlægningen. Derfor lancerede vi arrangementet allerede i 2007 og i år i Sydafrika lå der invitationer til ICoMST 2009 i alle muleposerne. Vi forsøger også at forny konceptet en smule. For eksempel er programmet opdelt i parallelle sessioner og vi afslutter med workshops for igangværende EU-projekter. Fornyelsen giver forhåbentlig også mere plads til, at de unge forskere blander sig i debatten. siger Susanne Støier, der repræsenterer Danish Meat Research Institute.

For at gøre det særlig attraktivt for PhD-studerende, tilbydes et forberedende kursus for de unge. Desuden uddeles den traditionsrige IMS pris, der går til den bedste mundtlige eller skriftlige præsentation. Også her er der særlig fokus på, at det er et ungt talent, der løber med prisen på 5000 US$. Besøg eventuelt www.meat-ims.org for flere oplysninger.

Første gang for 54 år siden

I 1955 blev den første konference afholdt. I starten var det begrænset til landene i Europa, men der gik ikke lang tid før succesen bredte sig og det blev en international attraktion. Det hed ikke ICoMST til at begynde med, men ”European Meeting of Meat Research Workers”. I 1987 fik eventen navnet ICoMST, der er akronym for International Conference of Meat Science and Technology. I dag har konferencen cirka 500 deltagere fra 50 forskellige lande. Besøg eventuelt ICoMST officielle hjemmeside www.icomst.helsinki.fi for flere oplysninger.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Levnedsmiddelcentret congress@lmc.dk. Arrangørerne af ICoMST 2009 er Danish Meat Research Institute og LMC.

 
 
Susanne  Støier

Jeg er din kontaktperson

Susanne Støier
Centerchef
Råvarekvalitet
+45 72 20 27 18
 
 

Skriv til mig

Send
 
Taastrup
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 20 19
Aarhus, Teknologiparken
Kongsvang Allé 29
8000 Aarhus C
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 10 19
Roskilde, DMRI
Maglegårdsvej 2
4000 Roskilde
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 27 44