Den nye AutoFOM DK sikrer mere præcis kødprocentmåling og sortering

Af Carsten Gydahl-Jensen

Nye kødprocent-beregninger er i drift på de danske slagterier. Alle klassificeringsanlæg er rekalibreret. Senest har den nye AutoFOM DK fået grønt lys fra Klassificeringskontrollen. Danish Meat Research Institute har gennemført kalibreringsprojektet, der slutter af med implementeringen af AutoFOM DK – som kronen på værket. Det nye udstyr er et flot resultat, ikke mindst i kraft af et bredt samarbejde.

Billede 1. Ældre generation af AutoFOM.

Billede 2: Forsøgsopstilling af det nyeste udstyr. Udstyret fikserer slagtekroppen blandt andet med en styreskinne, således at den kan trækkes over en målebøjle, der måler med ultralyd.

Billede 3: Skærmprint fra AutoFOM DK's styrepanel. Øjebliksbilledet fra driften viser kødprocenten for den gris (den grønne firkant), der lige har paseret målebøjlen. Opstår en alarm vil alarmerne blive vist på terminalen og operatøren skal kvittere på skærmen for at fjerne alarmen.

Kødprocenten bliver beregnet ligeså præcist med AutoFOM DK som med Klassificeringscenteret (KC), og hvad der er mindst lige så vigtigt, det er muligt at sortere slagtekroppene på slagteriet lige så præcist som med KC.

Nedjustering på 0,3 kødprocent-enheder
- Vi opdaterer kalibreringsligningerne af flere grunde. Dels fordi grisene via avlsarbejdet kan have ændret sig lidt i forhold til dengang, de gamle ligninger blev fastlagt, og dels fordi referencemetoden er justeret som følge af ændrede EU-regler. Opdateringen betyder samlet set en nedjustering på ca. 0,3 kødprocent-enheder i forhold til det hidtidige gennemsnitlige kødprocent-niveau i Danmark. Opdateringerne sker med jævne mellemrum – cirka et par gange i et årti, siger Jesper Larsen fra Klassificeringskontrollen. De nye ligninger er godkendt af EU.

Ved indvejning og klassificering omsættes for cirka 16 milliarder kroner om året mellem producent og slagteri. En del af disse penge er baseret på slagteriets måling af kødprocenten. Derfor er det vigtigt, at kødprocenten måles korrekt på de svin, som landmanden sender til slagteriet.

Fiksering af slagtesvinet inden AutoFOM DK
- Selv om AutoFOM, der måler med ultralyd, er et relativt nyt udstyr, så trængte softwaren og elektronikken til en grundig opdatering og finpudsning. Derfor har Slagteriernes Forskningsinstitut i samarbejde med SFK Technology udviklet en ny version, der hedder AutoFOM DK. Den hedder DK, fordi den er specielt udviklet til de danske slagterier, siger Eli V. Olsen fra Danish Meat Research Institute.

AutoFOM blev første gang brugt i 1995 og er siden udbredt i flere europæiske lande og USA. Udstyret anvendes især i Tyskland.

- En del af udviklingsarbejdet har bestået i at komme hele vejen rundt om AutoFOM og udnytte teknologien endnu bedre, så kvaliteten af outputtet er optimalt. Dels ved at forny elektronikken og softwaren. Dels ved at forbedre målingen, når slagtesvinet trækkes hen over ultralydsbøjlen. Styringen af målesekvensen er forbedret, fordi slagtesvinet er fikseret, så det ikke ruller rundt, når det trækkes hen over ultralydsbøjlen. Der er endvidere sat en føler på, der identificerer hvornår en måling skal begyndes, og kontakten mellem dyrets hud og målebøjlen er optimeret, siger Eli V. Olsen.

Proceskontrollen er forbedret, så det er blevet lettere for slagterierne selv og Klassificeringskontrollen at kontrollere om udstyret fungerer optimalt. For det første har AutoFOM DK fået et kalibreringsmodul (fantom og tilhørende software), der kan benyttes til den daglige funktionskontrol inden opstart hver morgen og for det andet er der tilføjet et softwaremodul til at udføre statistik på dagens data. Det er relevant som led i den daglige proceskontrol ved nedlukning.

Næste skridt er serieproduktion af den nye AutoFOM. Det er SFK Technology, der i samarbejde med Danish Meat Research Institute producerer og leverer til de danske slagterier. Nye versioner af AutoFOM DK vil blive udviklet, så den passer til andre europæiske slagterier.

Projektet er gennemført i samarbejde med Danish Meat Research Institute, SFK Technology, Klassificeringskontrollen og EU samt den samlede slagteribranche.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Eli Vibeke Olsen, evo@teknologisk.dk .

I samarbejde med Klassificeringskontrollen har Danish Meat Research Institute gennemført et omfattende forsøg på DC Ringsted, hvor 300 slagtekroppe er målt med CT-skanning, og resultaterne fra forskningsprojektet ”Den Virtuelle Slagter” er blevet anvendt til at behandle data fra målingerne. Det er data fra 300 slagtekroppe, der var med til at fastlægge en reference for både kød% og sortering. CT-skanning har derved i rekalibreringen været et uundværligt hjælpemiddel, for at sikre en endnu mere præcis reference. CT-skanning var et supplement til den dissektion, der i samarbejde med Dansk Jordbrugsforskning, Århus Universitet, også foregik i DC Ringsted. Nye CT-skanninger kun af midterstykker er blevet anvendt til at påvise, at kravene til sortering kan indfries med AutoFOM DK. Først med en prototype i Ringsted, og senere blev dette forsøg reproduceret i Esbjerg med en serie 0. Formlerne Når kødprocenten måles med CT-skanning, så måles volumenet af de tre vævstyper: fedt, magert kød og ben. Derefter kombineres med den gennemsnitlige vægtfylde for vævstyperne: CT kød% = 1,117 x kød-volumen x 100% / 0,997 x fedt-volumen + 1,117 x kød-volumen + 1,433 x ben-volumen En CT-skanner ”ser” mere kød end en slagter kan separere med en kniv. Derfor korrigeres til det niveau, som kendes fra slagternes dissektioner, som er EU standarden. Reference kød% = CT kød% x 0,9281 – 1,54