Nyhedsbrevet Ny Viden om Slagteri og Forædling Nr. 2, 2009 - Den nye AutoFOM DK sikrer mere præcis kødprocentmåling og sorteringVælg side 01. Forside02. Robotter kan med fordel udbene kreaturslagtekroppe03. Optimal holdbarhed af lever og hjerte fra svin04. Den nye AutoFOM DK sikrer mere præcis kødprocentmåling og sortering05. CT-skanning på svineslagteriet – kun fantasien sætter grænser06. Millimeterpræcis afsværing af svinekamme med robot07. Undgå misfarvning ved vakuum- og skinpakningDen nye AutoFOM DK sikrer mere præcis kødprocentmåling og sorteringAf Carsten Gydahl-Jensen Nye kødprocent-beregninger er i drift på de danske slagterier. Alle klassificeringsanlæg er rekalibreret. Senest har den nye AutoFOM DK fået grønt lys fra Klassificeringskontrollen. Danish Meat Research Institute har gennemført kalibreringsprojektet, der slutter af med implementeringen af AutoFOM DK – som kronen på værket. Det nye udstyr er et flot resultat, ikke mindst i kraft af et bredt samarbejde.
Nedjustering på 0,3 kødprocent-enheder Ved indvejning og klassificering omsættes for cirka 16 milliarder kroner om året mellem producent og slagteri. En del af disse penge er baseret på slagteriets måling af kødprocenten. Derfor er det vigtigt, at kødprocenten måles korrekt på de svin, som landmanden sender til slagteriet.
Fiksering af slagtesvinet inden AutoFOM DK
AutoFOM blev første gang brugt i 1995 og er siden udbredt i flere europæiske lande og USA. Udstyret anvendes især i Tyskland.
- En del af udviklingsarbejdet har bestået i at komme hele vejen rundt om AutoFOM og udnytte teknologien endnu bedre, så kvaliteten af outputtet er optimalt. Dels ved at forny elektronikken og softwaren. Dels ved at forbedre målingen, når slagtesvinet trækkes hen over ultralydsbøjlen. Styringen af målesekvensen er forbedret, fordi slagtesvinet er fikseret, så det ikke ruller rundt, når det trækkes hen over ultralydsbøjlen. Der er endvidere sat en føler på, der identificerer hvornår en måling skal begyndes, og kontakten mellem dyrets hud og målebøjlen er optimeret, siger Eli V. Olsen.
Proceskontrollen er forbedret, så det er blevet lettere for slagterierne selv og Klassificeringskontrollen at kontrollere om udstyret fungerer optimalt. For det første har AutoFOM DK fået et kalibreringsmodul (fantom og tilhørende software), der kan benyttes til den daglige funktionskontrol inden opstart hver morgen og for det andet er der tilføjet et softwaremodul til at udføre statistik på dagens data. Det er relevant som led i den daglige proceskontrol ved nedlukning.
Næste skridt er serieproduktion af den nye AutoFOM. Det er SFK Technology, der i samarbejde med Danish Meat Research Institute producerer og leverer til de danske slagterier. Nye versioner af AutoFOM DK vil blive udviklet, så den passer til andre europæiske slagterier.
Projektet er gennemført i samarbejde med Danish Meat Research Institute, SFK Technology, Klassificeringskontrollen og EU samt den samlede slagteribranche.
| Jeg er din kontaktpersonJens Ulrich NielsenCenterchef Slagteriteknologi +45 72 20 26 33 Skriv til mig |
