3D-print - Netværk for Additive Manufacturing i Danmark - Om netværket

Jeppe Skinnerup Byskov

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202865

3D-print - Netværk for Additive Manufacturing i Danmark - Om netværket

SLM platform

AM (Additive Manufacturing) åbner for et nyt paradigme inden for fremstillingsteknologier, og udviklingen går rigtig stærk. Udviklingen sker gennem forskning i nye materialer og strukturer m.v. Dette gør, at der viser sig et behov for at skabe et samlingspunkt for industrien for at mødes omkring anvendelsen af disse nye muligheder. Teknologisk Institut har derfor taget initiativet og oprettet Dansk AM-netværk.

Formningen af indholdet af aktiviteterne skal udformes af gruppens medlemmer. Så kom endelig med dine idéer til aktiviteter m.v.

Navnet Dansk AM-netværk er valgt ud fra, at begrebet "AM" er standardiseret jf. ASTM F42.

AM-netværket dækker over de fremstillingsteknologier, der baserer sig på fremstilling via lag på lag.

Disse teknologier har mange begreber: RPT (Rapid Prototyping Technologies), ALM (Additive Layer Manufacturing), RM (Rapid Manufacturing), AF (Additive Fabrication), DDM (Direct Digital Manufacturing), SFF (Solid Freeform Fabrication), LM (Layered Manufacturing).

AM-netværkets formål er at formidle viden om AM til dansk erhvervsliv samt at inspirere og støtte danske virksomheder i brugen af AM, således at der skabes innovative danske produktsucceser på baggrund af udvikling af AM-teknologierne.

AM-netværket arbejder for at definere dansk erhvervslivs behov og potentialer og deraf målrette dansk forskning inden for AM. Herunder arbejdes der i forskningsmiljøer på tværs af landegrænser for at trække international viden og kompetencer til Danmark til gavn for dansk industri.

Netværket er for danske virksomheder, enkeltpersoner og studerende med interesse i AM.

AM-netværket giver dig

  • Direkte besked om relevante nyheder omkring AM.
  • Overblik over nationale og internationale seminarer, konferencer og messer samt links hertil. Endvidere afholder netværket et årligt AM-seminar.
  • Adgang til webportal med omfattende inspirationsmateriale i form af case-beskrivelser af AM-produkter m.v. Disse kan være i form af billeder, tekst og film. Dette kunne også være små kurser og foredrag af 10 minutters varighed omkring AM-teknologier.
  • Indblik i design guide for AM.
  • Links til litteratur og download af den nyeste og bedste software.
  • Links til internationale brugergrupper samt adgang til brugergruppe på LinkedIn.

Maskingruppen

Der er i AM-netværket en maskingruppe. Maskingruppen er aktører, der har deres egne maskiner. Der vil i denne gruppe samarbejdes om udvikling af teknologierne, parametre og materialer m.v.