Varmebehandling
Ved varmebehandling af angreb af Ægte Hussvamp opvarmes de angrebne bygningsdele/den angrebne bygning med varm luft. Denne behandlingsform har vist sig effektiv som bekæmpelse af Ægte Hussvamp. Såfremt omfanget af nedbrydningen er moderat, og behovet for udskiftning af konstruktionsdele derfor ikke er meget omfattende, har varmebehandlingen en række klare fordele fremfor den traditionelle behandling:
- Det er en hurtig behandlingsform og behandlingstiden er kun i minimal udstrækning bestemt af behandlingens omfang. D.v.s. at selv meget omfattende angreb har en kort behandlingstid.
- bruges et minimum af kemiske bekæmpelsesmidler. Det er således en miljøskånsom behandlingsform.
- Der kan spares op til 60% af omkostningerne i forhold til en traditionel behandling.
- Der er få og små gener, da konstruktive indgreb er begrænsede og murværksbehandling er unødvendig.
- Behandlingformen er gennemprøvet og kunden er således sikret ved en kontrolordning og en 10-årig ansvarsforsikring.
Det er vigtigt på et tidligt tidspunkt i forløbet, at kunne beslutte hvorvidt en varmebehandling eller en traditionel behandling skal benyttes, for at sikre at unødvendige destruktive indgreb undgås. Det forudsætter en nænsom men præcis undersøgelse af angrebets omfang og en vurdering af de angrebne konstruktioners reststyrke.