Forum for Logistik og E-handel - Afholdte arrangementer i 2011

Temadag 79 'Det kontaktløse samfund'

Tirsdag, den 17. maj 2011, 13:00 - 16:00, Networking fra 16:00 - 17:00

Introduktion

Kan vi få forbrugeroplysning i centrum og kan vi gøre det simpelt? Ja, det kan vi. At købe er en livsstil. Derfor skal det gøres nemt.

Etablering af det kontaktløse samfund åbner op for let adgang til information om varerne; for kontaktløse betalinger; adgangskontrol og meget mere; Så hvorfor ikke gå hele vejen og tænk mulighederne  ind i jeres forretning og tilgang til jeres kunder?

Vi vil i løbet af dagen vise eksempler på hvordan vi kan gør det nemmere for forbrugeren og for os selv i forhold til nem adgang til information, adgangskontrol, betaling mm.

Nets er resultatet af fusionen mellem PBS i Danmark og BBS og Teller i Norge.

Arrangementet gennemføres i samarbejde med IBIZ-center, Transportens Innovationsnetværk og Femern Belt Logistics Platform.

Temadag 80 Besøg Coop - det nye Odense Nonfood Center

Onsdag, den 25. maj 2011 - kl. 13:00 - ca. 16:00

Introduktion
I begyndelsen af 2007 havde Coop gennem et stykke tid overvejet at etablere en ny logistikstruktur for sine nonfoodvarer. Virksomheden havde på det tidspunkt adskillige lagre i Odense området, hvilket logistisk set var uhensigtsmæssigt. Det blev efter en grundig analyse besluttet at samle alle aktiviteter i ét hus i et nyt Odense Nonfood Center (i de tidligere Roulunds Fabrikker).

Det nye distributionscenter blev taget fuldt i brug medio 2010. Bygningerne er på i alt 34.000 m2 bestående af et automatiseret højlager (33.000 paller) med bufferlager og plukzone til pluk og pak af kampagnevarer samt et traditionelt opereret lavlager. Helpalleforsyningen til genopfyldning i lavlagerområdet klares via en palleconveyorbaner fra højlagerområdet.

Den nye struktur har medvirket til en optimeret logistik for nonfoodvarer, så alt i dag klares fra ét lager.

Arrangementet sker i samarbejde med Langebæk Logistik A/S.

Temadag 81 ”From Technologies to Business” RFID og Extended Packaging

Tirsdag, den 27. september 2011 - kl. 9:00 - 17:00

RFID-teknologien – stregkoder og 2D-koder
RFID er blevet voksen – under dette tema præsenterer vi en række cases, hvor teknologien er implementeret, og hvor fokus er på forretningsdelen og ikke teknologien i sig selv. Det tydelige budskab er, at nu har der været gennemført et utal af pilottests og forsøg med RFID-teknologien, nu handler det om forretningen, og ikke mindst om at høste fordelene ved brugen af teknologien.

De store spillere på markedet er alle startet med at tagge logistikenheder som pakker, kasser, paller og containere. Dette er fortsat en naturlig opstart, uanset branche eller område, ikke mindst fordi, der her ligger flere muligheder for at automatisere processerne i logistikken fx modtagelses- og forsendelseskontrollerne fra lager, under transport og distribution af godset. Flere af de helt store er gået skridtet videre og er nu ved at implementere løsninger med tagging af enkeltvarer (item-level) – dette gælder en række internationale spillere på verdensmarkedet.

GS1 MobileCom og Extended Packaging
Der kommer flere og flere mobiltelefoner i verden, og en voksende andel er smartphones. Mobiltelefonen har allerede ændret den måde, vi lever, arbejder og kommunikerer på – og nu ændrer de også den måde, vi køber ind på.

Mange mobiltelefoner kan allerede læse stregkoder og gå på internettet. Derfor kan de bringe informationer og services forbundet med et produkt direkte til forbrugeren – hvilket bringer forbrugeren tættere på produktet og varemærket. Det giver nye muligheder for både forbrugere, detailhandel og leverandører. Men hvordan vil mobilbrugen udvikle sig? Vi er nu i ”frontier land”, hvor muligheder skal afprøves, og det er essentielt at tænke ”out of the box”.
 

Temadag 82 Besøg på Dansk Supermarked centrallager i Brabrand

Tirsdag, den 11. oktober 2011 - kl. 13 - 16

Introduktion
I 2008 var nonfood operationerne for kæderne Bilka, Føtex, Tøj og Sko samt A-Z fysisk adskilt, men sammen med Langebæk Logistik har Dansk Supermarked designet og fået opført et nyt centrallager til de fire kæder i Årslev ved Århus. Som et led i arbejdet er logistikkravene blevet analyseret helt frem til 2019.

Den nye logistikstruktur skal blandt andet forøge produktiviteten og kapaciteten samt forbedre leveringskvaliteten til og varemodtagelsen i butikkerne.

Det nye højautomatiske logistikanlæg, som leveres af Dematic og bliver færdigt senere i 2011, inkluderer et automatlager med plads til 110.000 paller, containermodtagelse og ergonomisk pluk og pak. Dansk Supermarked tager bl.a., som de første i Danmark, multi-shuttle-teknologien i anvendelse for at imødekomme de høje krav til at plukke varer med respekt for butikslogistikken i dagligvarebranchen.

Arrangement i samarbejde med Langebæk Logistik A/S

Temadag 84 Opnå øget salg ved at få styr på dine varestamdata

Onsdag, den 30. november 2011 - kl. 9:30 - 16:30

Nøjagtige produktdata – fundament for effektive forsyningskæder
Hundredevis af millioner kroner tabes unødigt hvert år i forbindelse med logistikken pga. upræcise varestamdata, viser analyser foretaget af - og for - GS1 i hhv. Danmark og England. Samtidigt viser tal fra GapGemini at tabet på grund af upræcise varestamdata bliver endnu større fremover, da kunderne nu har let adgang til information om dine og dine konkurrenters produkter via deres smartphone, information de får fra dig eller deres personlige netværk.

Dvs. upræcise varestamdata har ikke bare en konsekvens i forhold til at flytte og pakke varer; Det er væsentligt for forbrugerne at have adgang til korrekt information om produkterne. Tal viser, at forbrugerne kun får valid produktinformation i 9 % af tilfældene, i resten af tilfældene får kunden ingen information, eller direkte fejlbehæftet information om f.eks. fødevarernes sammensætning.

Varestamdata er ikke bare tilgængelige i lukkede systemer, men tilgængelige for alle.

 
 
Finn Olesen Zoega

Jeg er din kontaktperson

Finn Olesen Zoega
Chefkonsulent
Emballage og Transport
+45 72 20 31 70
 
 

Skriv til mig

Send
 
Taastrup
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 20 19
Aarhus, Teknologiparken
Kongsvang Allé 29
8000 Aarhus C
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 10 19
Roskilde, DMRI
Maglegårdsvej 2
4000 Roskilde
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 27 44