’Bamse’ skal redde mennesker

BEAR_thumbnail

’Bamse’ skal redde mennesker

BEAR-projektet fra det amerikanske firma Vecna Robotics er en robot-håndsrækning. Ikke kun til dem, der skal reddes, men især til dem, der redder. For at komme sårede mennesker til undsætning er redningsfolk nemlig ofte tvunget til at bevæge sig ind i farlige områder med miner, snigskytter og radioaktivt eller giftigt udslip.

BEAR_PV2_kneel_w_soldier_F















BEAR, der står for Battlefield Extraction-Assist Robot™, er i stand til at finde og redde tilskadekomne fra eksempelvis krigszoner, atomkraftværker og jordskælvsområder. Robotten kan bære mere end 200 kg over lange afstande, og den bevæger sig oprejst på to ’ben’ eller lavt som et bæltekøretøj. Den holder balancen under selv ekstreme forhold, og en nyligt gennemført test viste, at den er i stand til at forcere trapper med en menneskelignende dukke i armene. Indtil videre er den fjernstyret, men den skal på sigt kunne udføre sine opgaver autonomt.

BEAR_PV2_kneeling-iso-FLBEAR_PV2_standing_SM














Læs mere på Vecna Robotic's website 
Historien har også været bragt d. 11/6 i Ingeniøren