Active Users - Brugerdreven innovation med afsæt i virksomhedens strategi

Signe  Skov-Hansen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 27 68.

Active Users - Brugerdreven innovation med afsæt i virksomhedens strategi

Brugerdrevent innovativt potentiale og innovationsbehov - en del af den danske virksomheds vokabular anno 2012. Det er de ord, der giver direktører rundt omkring i landet lige dele optimistisk henførte blikke og piblende grå hår i tindingerne. For mulighederne er der. Den brændende platform ofte ligeså.

Brugerdreven innovation med gensidig respekt
Virksomheder med respekt for sin drift og egne udviklingsmuligheder er løbende på udkig efter nye, innovative tilgange til udvikling. De seneste år har mantraet været brugerdreven innovation. En spændende vinkel, hjulpet godt på vej af opkomsten af diverse sociale medier, som har gjort adgangen til kunders, potentielle kunders og andre brugeres ideer og input anderledes inden for rækkevidde.

Brugerdreven innovation viser sig gang på gang frugtbar, men det handler om at man som virksomhed gør sig klart hvilken type input man er interesseret i, og lægger en strategi for hvordan man får netop disse input. Gør man forarbejdet, kan man som virksomhed få både nye ideer til services eller produkter, forbedring af eksisterende eller evaluering og feedback. Undlader virksomheden at forventningsafstemme med brugerne, kan det resultere i uheldige misforståelser.  

Strategisk klogt vovemod
Virksomhedsstrategiske overvejelser omkring brugerinvolvering er afgørende. Forarbejdet skal sikre virksomheden mod at fortabe sig i fascination over muligheden for de helt vilde lead users ideer, hvis det man i virkeligheden har behov for er brugernes vurdering af fx en eksisterende serviceydelse. Det kræver mod at give sig i kast med brugerdreven innovation, men der er god grund til at gøre det og der findes metoder, som kan være med til at sikre et godt resultat.

Grafik, der viser en skematisk fremstilling af karakteristika for de 4 brugertyper i Active User Topologies

Gør det rigtigt første gang
Active Users er et værktøj udviklet i forbindelse med det brugerdrevne innovationsprojekt Active User Topologies. I samarbejde med Teknologisk Instituts innovationscenter, Center for Idé & Vækst, har en række danske virksomheder arbejdet med en systematisk typologisering af brugere, således at de brugerinvolverende innovationstilgange sker strategisk målrettet de specifikke typer, som virksomheden vurderer til at være mest interessante. Active Users inddeler brugere i fire typer baseret på hhv. de input brugeren typisk kan eller vil bidrage med, brugerens motivation, hvor den pågældende brugertype kan findes og hvordan brugeren bedst indgår i virksomheders innovationsproces. Active Users giver mulighed for at brugerinvolvering med relativt får greb kan ske professionelt til gavn for virksomheden og med respekt for brugeren. Læs mere her:

.

Active User Topologies løb fra 2009 til 2011. Projektet blev ledet af Teknologisk Institut og gennemført i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus, Copenhagen Business School, University College UCC samt virksomhederne GAFFA, Grønttorvet, Advice Digital, Wexøe, Kailow, HH-Ferries og Statens Museum for Kunst.