Analyse og Erhvervsfremme - Viden til Tiden

Line Ankerstjerne Kruuse

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202208

Analyse og Erhvervsfremme - Viden til Tiden

Bestil Viden til Tiden til levering pr. e-mail i fremtiden.

Nedenfor præsenterer Teknologisk Instituts Center for Analyse og Erhvervsfremme præsenterer nyhedsbrevet Viden til Tiden:

I Viden til Tiden - nr. 18 - kan du bl.a. læse om:

Leder

Rejsebrev fra Dubai - Wold Government Summit

Den 4. industrielle revolution har trukket medieoverskrifter – også på det seneste World Government Summit i Dubai i februar i år.

Som samlebegreb dækker den 4. industrielle revolution over udviklingen inden for områder som cloud-teknologi, mobilteknologi, big data, Internet of Things, syntetisk biologi, kunstig intelligens, nanoteknologi, robotter, nanoteknologi og 3D-print – og koblingen mellem disse teknologier. Derfor er den 4. industrielle revolution ikke kun et industrifænomen, hvilket bl.a. også påpeges af Professor Schwarb fra World Economic Forum. Den har betydning for alle brancher. For hvordan vi skaber og driver forretning, for vores arbejdsvilkår og for livet som borger. Og udviklingen er i fuld gang.

Har vi naturvidenskabelige kandidater nok?

Efterspørgslen efter naturvidenskabelige kandidater (STEM-kandidater) har været stigende i de seneste år. Mange virksomheder og brancheorganisationer giver udtryk for, at der er mangel på medarbejdere med STEM-kompetencer, men en ny EU-rapport fra Teknologisk Institut peger på, at billedet er betydeligt mere komplekst end som så.

Et billede af fremtidens arbejdsplads

Ny teknologi – især i form af automatisering og digitalisering – er på kraftig fremmarch. Inden for industrien er det omtalt som ‘Industri 4.0’, men det slår også igennem inden for service og offentlig forvaltning. Nye metoder og teknologier ændrer arbejdsdagen og opgaverne. Nogle opgaver vil overtages af ‘maskinen’, og nye opstår. I disse år er der derfor brug for nye kompetencer og omstillingsparate medarbejdere, som er villige til at justere deres kompetencer i forhold til nye måder at producere varer og serviceydelser på. Den nye arbejdsplads folder sig således ud både i private og offentlige virksomheder. Og de offentlige uddannelsesinstitutioner har et medansvar.

Virksomheder bidrager til teknologiløft i uddannelser og Stor konference om virksomhedsforløb på Teknologisk Institut 

Med Industri 4.0 bliver avanceret automation og digitalisering introduceret på helt nye måder i raketfart. Dermed bliver erhvervsuddannelserne udfordret, og det samme bliver adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Erfaringer viser, at virksomheder kan bidrage til et teknologiløft i erhvervsuddannelserne.

Når altid bliver en app away - også den næste timeløn

Vil den 4. industrielle revolution medføre, at mange job bliver udbudt som opgaver på time eller dagsbasis i cyberspace på en af de mange digitale platforme som fx Amazon Mechanical Turk, Crowd-Flower, Upwork eller Uber? Der er en udvikling i gang, og vi står over for en række strategiske valg med store konsekvenser.

Følger iværksætterpolitikken nye entreprenørskabsformer

Øget digitalisering skaber nye former for entreprenørskab. Iværksætterpolitikken hviler på gode gamle dyder om succesfulde veje til at etablere en ny virksomhed. Men iværksætterpolitikken – og ikke mindst tiltag til at opbygge iværksætter eller entreprenør skabskompetencer – formår i alt for ringe grad at indfange nye for retningsdynamikker. Ikke mindst dem, der er skabt af den øgede digitalisering.

FoU-investeringslysten sat på hold i dansk erhvervsliv

Danske virksomheders FoU-investeringer er de senere år stagneret med en tendens til fald. Det er en trussel mod en fornyelse af produktsortimentet samt for udviklingen og implementeringen af nye, avancerede digitale produktionssystemer. Og også for, at Danmark kan indtage en væsentlig plads i den reindustrialisering, som er på vej ind over Europa – ofte omtalt som ”Industri 4.0”.

Kompetencer og teknologi gør tilsammen forskellen

Danske virksomheder inden for industrien gennemfører i disse år – med varierende tempo og ambitionsniveau – en tiltagende digitalisering og automatisering af deres produktionsprocesser og produktionsanlæg. Udviklingen i retning af mere avancerede og automatiserede produktionsanlæg betyder også, at arbejdsorganiseringen ændrer sig og stiller nye krav til alle – og især til de
faglærte. Konsekvenserne kan på den ene side være nedlagte job, men på den anden side er perspektiverne mere udviklende job og en styrket konkurrenceevne.

Dansk fremstillingsindustri risikerer digital død

Industri 4.0 er integrationen mellem den digitale og den fysiske verden. Der er enorme konkurrencefordele for de virksomheder, som formår at udnytte computere og netværk til at binde virksomheden sammen internt og eksternt til leverandører, kunder og helt ud til produktet.

Fra digitale novicer til digitale champions

Fire ud af ti fremstillingsvirksomheder formår ikke at udnytte data og binde virksomheden sammen. Hvis virksomhederne forpasser de digitale muligheder, er det højrisikoadfærd og en alvorlig væksthæmmer.
For nogen virksomheder vil det være et spørgsmål om overlevelse, når konkurrenterne tager fat på digitalisering.

Dataanvendelse betaler sig i produktionsvirksomheder

Øget dataanvendelse kan bidrage til effektiviseringer, bedre ledelsesbeslutninger og nye forretningsmodeller. Kort og godt innovation på alle niveauer, som eksempelvis kan komme til udtryk i form af nye og bedre produkter og services, lavere produktionsomkostninger og bedre kendskab til kunderne. Med et højt lønniveau og en høj specialisering i de danske produktionsvirksomheder giver det derfor afgørende konkurrencefordele at komme med på databølgen.

Nu vil robotterne samarbejde

Tænk på robotter på arbejdspladsen, og du kan høre: ”Robotterne er store, farlige monstre, der skal hegnes ind for ikke at kappe hovedet af en medarbejder. De kan kun én bestemt ting, og der skal programmører og ingeniører til at omprogrammere den mindste funktion. De er, sidst, men ikke mindst, dyre. Det er en gængs opfattelse. Og en survey blandt 825 danske fremstillingsvirksomheder viser også, at tre ud af fire danske fremstillingsvirksomheder slet ikke benytter robotter i deres produktion.

High Tech Pilot Production – vejen til teknologisk fornyelse

Øget digitalisering, automatisering og nye teknologiske egenskaber ved produkter er drivkræfter for en ny højteknologisk produktion – også omtalt som ”Industri 4.0”. Ikke alle virksomheder magter at tage springet til højteknologisk produktion. High Tech Pilot Production er en teknologisk serviceydelse udviklet af Teknologisk Institut, der kan imødekomme dette behov og samtidig understøtte en transformation af
dansk industri.

Stort potentiale for 3D-print i fremstillingsindustrien

Blot fire procent af danske fremstillingsvirksomheder anvender 3D-printere i deres innovationsarbejde. En bedre udnyttelse af teknologien ville stille danske virksomheder solidt i den internationale konkurrence.

Erhvervspolitiske virkemidler – har de en effekt?

De fleste erhvervspolitiske virkemidler understøtter kompetenceudvikling. Færre virkemidler understøtter et nyt forretningsgrundlag og innovation. Det viser en analyse, som Teknologisk Institut har gennemført for en række rammeprogrammer i Region Nordjylland. Analysen peger på interessant læring, som kan være til gavn, når der skal udvikles regionale erhvervsudviklingsstrategier.

Kan ’åbent værksted’ øge AMU-aktiviteten?

Større fleksibilitet skal øge AMU-uddannelsernes attraktivitet. Antallet af kursister er faldende på landets AMU-kurser. Spørgsmålet er, om undervisningsformen ’åbent værksted’ kan være med til at øge aktiviteten. Svaret er ja, men det kræver vilje, vedholdenhed og fleksibilitet fra alle parter i AMU-systemet.

De nye erhvervsuddannelser kræver dygtigere undervisere

Undervisernes kompetencer skal opdateres. Erhvervsuddannelserne har fået et løft med den nye reform, som er ved at blive implementeret på alle uddannelsesinstitutioner. Der stilles krav til elevernes adgangskarakterer, og der ændres væsentligt i, hvordan de enkelte uddannelser skal gennemføres. Hvis ambitionerne skal indfries, er det dog altafgørende med engagerede og dygtige ledere og undervisere.

Praksislæring i sundheds- og omsorgsarbejde

Der er mange måder at lære på. Et kursus er langt fra altid det eneste eller mest oplagte valg til læring. Inden for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens område i Københavns Kommune har man gjort brug af praksislæring på demensområdet – blandt flere andre områder. Effekterne er positive for både de demente borgere og for medarbejderne.

Europæiske PhD-uddannelser er for forskellige

Fælles europæisk indsats for fremtidens PhD. PhD-uddannelserne i Europa er med til at bygge bro mellem uddannelse og forskning. Uddannelserne er dog tilrettelagt meget forskelligt, og det er ønskeligt, at sammenligneligheden øges.

Specialist i borgerkontakt – fremtidens kompetencer

Borgerservice under forandring. I disse år får arbejdet med borgerkontakt i kommunerne en anden karakter. Det er bl.a. en konsekvens af digitaliseringen og af ønsket om aktivt at inddrage borgerne. Medarbejderne mødes nu med nye og anderledes krav end de traditionelle kompetencer til borgerbetjening.

Smarte Produkter og Internet of Things

Uudnyttet vækstpotentiale inden for informationsteknologi og digitalisering. Teknologi- og innovationsfremsynet om Smarte Produkter og Internet of Things sætter fokus på dansk erhvervslivs muligheder og udfordringer inden for digitale, forbundne teknologier. Særlig opmærksomhed er rettet mod de muligheder, som er forbundet med at udvikle services, der er tilknyttet fysiske produkter. Dermed er blikket også rettet mod de nye behov for teknologisk service, som ikke er dækket i dag.