Analyse og Erhvervsfremme - Viden til Tiden - Om Center for Analyse og Erhvervsfremme

Stig Yding Sørensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 27 04.

Analyse og Erhvervsfremme - Viden til Tiden - Om Center for Analyse og Erhvervsfremme

Om Analyse og Erhvervsfremme
Center for Analyse og Erhvervsfremme leverer overblik, indsigt og dokumentation til ny politik eller strategiske beslutninger. Vores kunder er alle fra EU-Kommissionen til kommuner, organisationer og private virksomheder. Vores henter inspiration i den nyeste internationale forskning. Vi er den danske partner for World Economic Forum. Vi trækker på et stort netværk af internationale eksperter. Vi arbejder under fire hovedoverskrifter:

  • Erhverv: Virksomhedernes vilkår, vækst, virkelyst og innovation står centralt. Vi interviewer årligt mere end 10.000 virksomheder i Danmark og i udlandet. Vores analyser giver indsigt og dokumentation til fx erhvervs- og regionaludvikling, miljøpolitik, forskning og innovationspolitik, klyngeudvikling og innovationssystemer. Vi kortlægger vækstmuligheder og udfordringer i kommuner og for hele EU. Vores opmærksomhed er der, hvor der virksomhederne kan vokse. Vi har velafprøvede metoder til at kortlægge brancher og vækstmuligheder i en kommune eller i et land.
  • Teknologi: Moderne samfund kræver teknologi. Vi er en del af Teknologisk Institut. I analyser af teknologiske muligheder trækker vi på hele styrken fra Teknologisk Institut. Her er mere end 100 års erfaring i teknologiudvikling tæt på virksomhederne. Vi har adgang til globale teknologi-databaser. Vores teknologianalyser er udviklet i samarbejde med Georgia Tech, USA, og giver ny viden til politiske prioriteringer om forskning og erhvervsudvikling. Vi hjælper virksomheder med at styrke deres strategiske prioritering af teknologisk forskning, udvikling, innovation og konkurrentovervågning. Temaerne er key enabling technologies, automatisering, velfærdsteknologi og smart technology.
  • Kompetencer. Der er altid mennesker i spil. Vi analyserer udviklinger på arbejdsmarkedet. Vi er specialister i både ungdomsuddannelser og voksenuddannelse. Vi har årelang erfaring og analytisk indsigt i udfordringer for erhvervsuddannelser. Vi har procesfaglig erfaring og sammensætter udviklings- og læringsforløb for medarbejdere og ledere i private og offentlige virksomheder og organisationer. Det kan fx være i forhold til at styrke trivsel, lære på nye måder eller udvikle ny praksis.
  • Velfærd: Vi udvikler morgendagens velfærdsløsninger sammen med kommuner, regioner og civile organisationer. På velfærdsområdet arbejder vi med strategiformulering, analyse og effektmåling, udvikling, facilitering og matchmaking. Vi driver ”Det kommunale netværk for social innovation”, hvor vi klæder ledere og medarbejdere i kommuner på til at samarbejde med virksomheder og almindelige borgere om at skabe nye og bedre velfærdsløsninger. Vi beskæftiger os med temaer som livskvalitet, social innovation og socialøkonomiske virksomheder. Vi er ofte en del af både analysearbejdet og den strategiske opfølgning hos vores kunder.

Vi spiller på hele klaveret
Vi kan hele det samfundsøkonomiske register. Fra kvalitative interview, fokusgrupper og panelundersøgelser til evaluering af programmer og lovgivning, effektmålinger, benchmarking, brancheanalyser og fremtidsscenarier. Desuden tech-mining og teknologianalyser, kompetencevurderinger og udviklings- og læringsforløb. Vi har forskeradgang til databaserne i Danmarks Statistik og stor erfaring med specialundersøgelser, hvor surveydata kombineres med registerdata.