Baby-robot skal lære at tale

Billede af baby-robot. Projektet ITALK, der er finansieret af EU, skal over de næste fire år lære en baby-robot at tale ved at bruge de samme metoder, som forældre benytter over for deres børn. Foto: SDU

Baby-robot skal lære at tale

Kilde: Syddansk Universitet

Projektet ITALK, der er finansieret af EU, skal over de næste fire år lære en baby-robot at tale ved at bruge de samme metoder, som forældre benytter over for deres børn. Sprogeksperterne vil undervejs tage forskellige redskaber i brug, blandt andet stablede kopper og træbrikker, som robotten skal udføre forskellige sproglige tests med.

ITALK står for Integration and Transfer of Action and Language Knowledge in Robots. Det gennemføres i samarbejde med University of Plymouth (GB), Fondazione Istituto Italiano di Tecnologia (Italien), Universität Bielefeld (Tyskland), Consiglio Nazionale delle Ricerche (Italien, The University of Hertfordshire Higher Education Corporation (GB), The Institute of Physical and Chemical Research (Japan) og altså Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab på Syddansk Universitet i Sønderborg.

Projektet handler i sidste ende om at kunne udvikle en robot, der på et mere avanceret niveau end hidtil kan kommunikere med rigtige personer, og resultaterne fra projektet vil sandsynligvis få stor betydning for fremtidige interaktive robot-systemer.

Læs mere