Bæredygtig plast

Peter  Sommer-Larsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 15 09.

Plastgranulat hældes ud af kolbe

Bæredygtig plast

Plast er et alsidigt materiale, som indeholder en række egenskaber som styrke, vægt, pris ved produktion og så kan det holde i mange år. Men netop holdbarheden er en udfordring, hvis plasten ikke genanvendes eller skaffes af vejen på en hensynsfuld måde. 

På verdensplan er der produceret mere end otte milliarder tons plast og ca. 30 procent af dette er stadig i omløb. Dette skal vi genbruge i langt højere grad end vi gør i dag. En stor del af det plast, der genanvendes i dag, foregår som downcycling, hvor plasten bliver genbrugt til et plastprodukt af ringere kvalitet end oprindeligt, eksempelvis når husholdningsaffald genanvendes til gulvplanker

På Teknologisk Institut hjælper vi flere af vores kunder med at downcycle, men vi vil gerne have endnu flere virksomheder med på vognen i forhold til at upcycle plast, og dermed genanvende plasten til produkter af samme kvalitet som oprindeligt – dette begreb kalder vi højværdiplast. Vi arbejder med flere kemiske teknologier til at genanvende plast til højværdiplast, for eksempel ved at genanvende plast fra brugt medicinsk udstyr og ved at nedbryde plastlag i flerlagsemballager og dermed efterlade et restprodukt, som kan genanvendes. Kemiske teknologier bliver fremhævet som en af de oplagte metoder til at genanvende plast, blandt andet i denne rapport fra Innovationsfonden og McKinsey. 

Derudover er vi aktivt med i partnerskaber til at guide virksomheder til at producere plast som er beregnet til genanvendelse, blandet andet sammen med Plastindustrien. 

Hvordan kan vi hjælpe?

Vi kan hjælpe vores kunder med at foretage bæredygtighedstest af deres eksisterende plastprodukter og rådgive om hvordan eksisterende produkter kan genanvendes. Vi kan også assistere kunderne med at designe plastprodukter til genanvendelse og benytte genanvendt plast i produktionen af deres produkter:   

  • Rådgivning om minimering og/eller genanvendelse af eget produktionsspild
  • Rådgivning om produktdesign og produktion med genanvendte råvarer
  • Kvalitetssikring af genanvendte råvarer
  • Nedbrydeligheds-/stabilitetsundersøgelser af råvarer og færdige emner
  • Udviklingsprojekter inden for ressource- eller miljøområdet
  • Kontakter og netværk i genanvendelsesbranchen

Udover at reducere forbruget af plastråvarer baseret på fossile ressourcer gennem genanvendelse, efterspørger flere og flere forbrugere og producenter også biobaserede og bionedbrydelige plastprodukter.  

Læs mere i vores cases herunder: