Bedre beton med nanoteknologi

Mette  Glavind

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202220

Bedre beton med nanoteknologi

Artikel af Jan Broch Nielsen
Publiceret i: Dansk Beton, nr. 4, November 2003

Ny viden om beton på nanometerskala kan føre til teknologispring.
Derfor vil fremsynede betonfolk nu dykke ned i de allermindste detaljer.


Beton med selvrensende overflade. Fliser der opsuger luftforurening. Stærkere og lettere beton.

Disse produkter findes ikke endnu. Det er heller ikke sikkert, de kommer til det. Men det er langt fra umuligt, mener fremsynede betonfolk og peger på, at det er på tide at se på beton i nanoperspektiv.

”Nanoteknologi handler også om beton. Der er substans i, at betonverdenen gerne vil være med. Jeg mener, at der er meget at hente ved at se på de allermindste detaljer”, siger centerchef Mette Glavind fra Betoncentret på Teknologisk Institut.

Dansk Betonråd går også ind for at se nærmere på nanoperspektiverne. Rådet har derfor henvendt sig til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU) med ønske om at deltage i styregruppen for et kommende Teknologisk Fremsyn om nanoteknologi.

Teknologiske Fremsyn er systematiske forsøg på at se ind i fremtiden. I dette tilfælde om nanoteknologi, som ikke nødvendigvis kun handler om nye komponenter til superhurtige computere eller avancerede måder at behandle sygdomme på.

Milliontedel af en millimeter
Nano er det samme som ti i minus niende. En nanometer er en milliontedel af en millimeter.

”Måske er det umiddelbart svært at forestille sig, at så små dimensioner har betydning for betonen i en stor bro. Men porerne i betonens luftporesystem har faktisk en diameter på helt ned til 10 nanometer. En betonterning på én kubikcentimeter har en indre overflade på over 100 kvadratmeter”, siger Mette Glavind.

Det er samtidig egenskaber i nanometerskala, der bestemmer mange af betonens egenskaber. Hydratstrukturen i beton kan for eksempel kun ses i avancerede elektronmikroskoper. Betonens styrke, holdbarhed, smudsafvisning og formbarhed afhænger i sidste ende af kræfter og effekter på helt ned til atomar størrelse. 

”Hvis vi skal lave teknologiske gennembrud på betonområdet, skal det sandsynligvis ske gennem ny viden om forholdene i den allermindste skala. Jeg er overbevist om, at vi med den viden både kan skabe nye betonmaterialer og forbedre de eksisterende”, siger Mette Glavind.

Samarbejde på tværs
Betoncentret samarbejder allerede med andre fagområder på Teknologisk Institut som for eksempel forskere, der udvikler solceller. De ved næppe meget om beton – men en masse om fotokatalytiske processer, som kan gøre en betonoverflade selvrensende.

”Det er en stor gevinst at samarbejde på tværs med andre, der også interesserer sig for at opnå resultater med nanoteknologi”, fastslår Mette Glavind, som samtidig ser gode muligheder for at forbedre egenskaberne af selvkompakterende beton til gavn for produktivitet og arbejdsmiljø.

Det skyldes, at selvkompakterende betons egenskaber er afhængige af syntetiske polymerer, der samvirker med overfladen på i forvejen meget små cement- og fillerpartikler.

Andre perspektiver af nanoteknologi er bedre og stærkere betonreparationer, nye former for grøn og miljøvenlig beton samt nye betonmaterialer med forbedret og styret holdbarhed.

På europæisk plan er der også interesse for at se nærmere på betons nanoegenskaber. Danmark er i kraft af DTU, Aalborg Portland og Betoncentret med til at forsøge at få et forskningsnetværk op at stå under EU’s sjette rammeprogram.