Bedre bundlinje i byggebranchen

Eva-Carina  Nørskov

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 23 96.

Det betaler sig systematisk at inddrage medarbejdere fra start til slut i en byggeproces. Det kræver særlige tilrettelagte metoder og en kultur i virksomheden, hvor alle aktivt og kontinuerligt evaluerer og lærer af erfaringerne med metoderne. Det giver e

Bedre bundlinje i byggebranchen

Medarbejdere som medudviklere. Det betaler sig systematisk at inddrage medarbejdere fra start til slut i en byggeproces. Det kræver særlige tilrettelagte metoder og en kultur i virksomheden, hvor alle aktivt og kontinuerligt evaluerer og lærer af erfaringerne med metoderne. Det giver en bedre bundlinje. Det viser en ny evaluering fra Teknologisk Institut af projekt Bedre Bundlinje 2.0 for Dansk Byggeri.

Nyt tankesæt og fælles metodik
Virksomhederne behøver inspiration til at oversætte de gode erfaringer fra længerevarende byggeprocesser til de korterevarende forløb. Det kan fx være nye principper for planlægning på byggepladsen og systemer for akkorder. Bedre Bundlinje 2.0 har givet virksomhederne et nyt tankesæt og en metodik, som er udviklet af ledere og medarbejdere baseret på deres erfaringer. Dermed har de opnået et fælles ”skelet” og et referencepunkt at vende tilbage til:

En byggeleder beskriver det på denne måde:

”De er blevet bedre til det ude på pladserne. De ser anderledes på det – så vi er på vej i den rigtige retning. Møderne hver 14. dag er selvfølgelig meget væsentlige, og hvis mødelederen bliver syg, så skal der sættes en anden på. Det er optimering og optimering hele tiden, og vi kan ikke sige det mange gange nok til hinanden, at det at fastholde mødestrukturen er uendelig vigtigt. Det, der også er en fordel ved at gennemføre opstartsmøder, som det er sket i Last Planner System, er, at man kommer før på sagen oppe i hovedet”.

Involvering har været omdrejningspunkt og projektets ”dna”, på den måde beskrives det af de interviewede fra en mellemstor tømrervirksomhed.

”Ambitionerne har været store, og det har været en styrke. Det har ikke været de samme personer hele tiden, vi har intuitivt sørget for, at det var forskellige personer, der blev involveret. De eneste, vi ikke har haft involveret, har vel egentlig været GLS-leverandøren nede ved receptionisten eller posten”.

Samarbejde, kommunikation og økonomiforståelse
Kompetencer til samarbejde og god kommunikation er vitale for, om en udviklingsproces lykkes. Virksomhederne har gode erfaringer med at udvikle teamkompetencer, anerkendende kommunikation og feedback-teknikker. Men også en række ”nye” kompetenceområder som at holde et oplæg for kolleger, indsigt i juridiske forhold i byggeprocessen samt økonomiforståelse blandt medarbejdere er blevet indkredset som vigtige for, at medarbejderne er godt rustet til at indgå i de nye planlægningsprincipper.

Når forandring er et grundvilkår
Bundlinje 2.0 har vist behovet for at skabe en evaluerings- og læringskultur med struktur og planlægning. Der er hele tiden behov for nyudvikling og tilpasning i byggeprocessen. ”De skal ikke blive for dovne eller ’selvfede’”, som en af virksomhederne beskriver det.  

Fakta om undersøgelsen

  • Teknologisk Institut har evalueret projektet Bedre Bundlinje 2.0 for Dansk Byggeri. Evalueringen beskriver de deltagende virksomheders erfaring med at øge både produktivitet og bundlinje ved at inddrage medarbejderne i at udvikle virksomhedens processer.
  • Bedre Bundlinje 2.0 blev sat i værk for at nedbringe de barrierer, som de danske bygge- og anlægsvirksomheder måtte have for at komme i gang med udviklingen mod en bedre bundlinje. Projektets aktiviteter har været udvikling og afprøvning af pakkede udviklingsforløb i de enkelte virksomheder, målinger og evaluering samt netværk og formidling på tværs af virksomheder. Bedre Bundlinje 2.0. er støttet af BAUF – Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond.

Download evalueringen