Beton og indeklima - energiforbrug til opvarmning og køling - Konklusion

Alle undersøgelserne peger i samme retning: Der er energi – og dermed bidrag til drivhuseffekten - at spare ved at udnytte betons varmeakkumulerende evne.

Hvor meget energi, der kan spares i det konkrete tilfælde, afhænger bl.a. af vinduesareal, vinduernes orientering i forhold til verdenshjørnerne og bygningens anvendelse (er det beboelse eller erhverv, hvor der er bedre mulighed for natsænkning). Typisk kan der spares 5-10 % af energien til opvarmning og køling og i nogle tilfælde også mere end 10 %, hvis det er en bygning, der har et stort behov for køling.

Ud over de kontante besparelser, giver det tunge byggeri sandsynligvis også en bedre termisk komfort, fordi man skærer toppen af temperaturudsvingene, men der findes ikke meget dokumentation mht. termisk komfort.

I BR08 tages der højde for byggematerialernes varmeakkumulerende evne. Ved beregning af bygningens energiforbrug antages det, at der køles, når temperaturen overstiger 25-26°C, og at dette sker med forbrug af el ved en lav virkningsgrad. Her tages der således højde for den fordel, beton har i forhold til lettere byggematerialer.