Bright new business - artikel i Projects Magazine

Signe  Skov-Hansen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 27 68.

Bright new business - artikel i Projects Magazine

Nedenfor finder du introduktionen til et interview i Projects Magazine, April 2013 med Signe Skov-Hansen, konsortieleder i innovationskonsortiet ’Community-Based Innovation:

"Etnografer vil kunne fortælle dig, at grupper af mennesker med en fælles interesse ofte er arnested for ideer med stort potentiale for innovation. Sådanne communities summer af ildsjæle, der brænder for deres ideer, uanset om det er amatørastronomer, der søger efter nye planeter, eller lidenskabelige VW-ejere, der deler ideer om, hvordan man kan optimere sin bil. Det er selvfølgelig den menneskelige natur at opsøge ligesindede individer for at danne grupper, men indtil for nylig var dette ofte underlagt geografiske eller kommunikative begrænsninger. Den teknologiske revolution, der har fundet sted over de sidste par år, har skabt en platform, hvor communities kan udvikle sig, skabe engagement og potentielt føre til innovationer.

Innovationskonsortium
En gruppe forskere er gået sammen med små og mellemstore virksomheder i et 3-årigt projekt med titlen Community-Based Innovation (CBI), ledet af Teknologisk Institut og finansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation. Konsortiet har sat sig for at undersøge, hvad der motiverer medlemmer af et fællesskab, samt hvordan teknologi kan bruges til at identificere og få adgang til relevante communities som kilde til innovation. Projektet fokuserer på værdiskabelse i virksomhederne, bl.a. ved at se på spørgsmål såsom: hvilke aspekter ved at arbejde med lokalsamfund, enten online eller offline, kan øge innovationen i din virksomhed, og hvordan får du inddraget specifikke grupper af brugere i en innovationsproces i din virksomhed, siger konsortieleder Signe Skov-Hansen.
Udover at undersøge motivationsfaktorer omkring et community - hvad bringer folk sammen, hvordan fastholdes de, og hvordan bidrager de - vil konsortiet også se på den teknologi, der fremmer udviklingen af communities, såsom Smart Phones, iPads, computere og tilmed håndgribelige genstande, fx en bøjle i en butik. Et yderligere formål med projektet er at udvikle håndgribelige værktøjer, der kan hjælpe en virksomhed med at skabe grobund blandt sine brugere for community-baseret innovation. "Vi har chancen for rent faktisk at udvikle teknologier, som vi kan teste for at se, om de understøtter community-baseret innovation, og vi har mulighed for at studere, hvad folk gør, siger Signe. "

Læs hele artiklen fra Projects Magazine i pdf: