C.C Jensen - Nyt udviklingsprojekt skal indsamle data fra oliefiltre

Stig Yding Sørensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 27 04.

C.C Jensen - Nyt udviklingsprojekt skal indsamle data fra oliefiltre

Gennem et storstilet udviklingsprojekt vil C.C. Jensen skabe sig et nyt forretningsområde, som baserer sig på dataanvendelse. Virksomheden skal ikke længere kun leve af at sælge oliefiltre, men fremadrettet også af at sælge data og viden.

Om virksomheden 
C.C Jensen er en familieejet virksomhed, som blev grundagt tilbage i 1953. hovedkontoret ligger i Svendborg, og størstedelen af produktionen er placeret i Danmark. Men C.C Jensen har samtidig 11 datterselskaber og et omfattende distributørnetværk verden over. På verdensplan har virksomheden omkring 270 ansatte, og omsatte i 2014 for 340 millioner kroner.

Virksomheden er opdelt i tre divisioner – en filterdivision med oliefiltre, en støberidivision med fremstilling af støbegods til hovedsageligt skibspropeller og en division med skibsvinduer til kommercielle skibe. Filterdivisionen er den absolut største. Her fremstilles olievedligeholds- og oliefiltreringsprodukter til alle typer olie i oliefyldte maskiner, som fjerner faste partikler, vand og luft fra olien. Dermed minimeres nedbrud i kundernes produktion og drift samtidig med, at levetiden på olien forlænges.

Det er især vindmølle- og søfartsindustrien, som aftager C.C. Jensens filtre, men også energi- og mineindustrien udgør betydelige markeder. Omkring 80 pct. af virksomhedens omsætning kommer fra eksport.

Udvikling i dataanvendelse
Gennem årene har C.C Jensen nærmest altid været datadrevet i klassisk forstand. Man har altid foretaget målinger på filtre ude hos kunderne og på den måde indsamlet data for hele tiden at lære mere om deres kerneydelse i forbindelse med udvikling af nye produkter og forbedring af eksisterende. Historisk har man foretaget manuelle målinger, men i takt med den teknologiske udvikling har man koblet avanceret måleteknologi på udstyret. Ligeledes har man i mange år opsamlet data fra deres samleproduktion med henblik på intern procesoptimering.

Tilbage i 2009 tog man et stort skridt i forhold til at blive mere datadrevet. Man påbegyndte således et storstilet udviklingsprojekt i samarbejde med Mærsk Supply Service A/S, hvor dataanvendelse udgør rygraden. Målet med projektet er at udvikle en form for overvågningsværktøj – et såkaldt early warning-værktøj – til hydraulik- og gearsystemer på Mærsks offshore-forsyningsskibe, så man har mulighed for at gribe ind, før der opstår nedbrud på udstyret. Projektet er medfinansieret af Den Danske Maritime Fond, men ejes af C.C. Jensen. Det er forankret i C.C. Jensens engineering-afdeling, som har dedikeret omkring 10 pct. af deres tid over en 4-5 årig periode til at arbejde på projektet.

Helt konkret har C.C. Jensen på tre af Mærsks forsyningsskibe installeret oliefiltre med sensorer på tre systemer – på fremdrivnings-thrusteren, på styre-thrusteren og på kranen. Udviklingsprojektet forløber i to faser, hvor man nu er i gang med fase 2. Fase 1 fokuserede på at finde frem til de bedst egnede sensorteknologier til oliefiltrene for derefter at implementere det på skibene og få dataopsamlingsprocessen op at køre. Denne fase sluttede med udgangen af 2013. Fase 2 er i fuld gang og omhandler selve databehandlingen og præsentation af data.

Når udstyret er i brug på skibene, genererer de hydrauliske systemer enorme mængder af data. Til at håndtere alle disse data har man udviklet en platform, hvor betaversionen var klar i starten af 2015. Hvert femte minut bliver der målt 60 forskellige værdier på hver af de tre systemer på skibet. De indsamlede data bliver to gange i døgnet automatisk sendt til en FTP-server, som sender data videre til en database, hvorfra man kan tilgå dem fra en online-platform. Systemet kan i princippet sagtens håndtere real time-data, men det er vurderet, at det indtil videre ikke er væsentligt.

En vigtig funktion i systemet er, at det også kan håndtere dataobservationer i ustruktureret form, som ikke kan måles af sensorteknologien. Med andre ord så kan skibsteknikere, som har en masse knowhow og kender udstyret, selv koble manuelt data til platformen – eksempelvis i form af billeder eller kommentarer. På den måde har det været vitalt i udviklingen af systemet at få koblet måledata fra sensorerne med driftserfaring fra besætningen, som dagligt bruger udstyret.

På platformen præsenteres data i form af en række overskuelige dashboards med advarselslamper. Den ansvarlige kan derfor nemt og hurtigt monitorere og danne sig et overblik over driften af de forskellige hydrauliske systemer på det enkelte forsyningsskib. Man kan herfra navigere rundt i data og skabe sig et mere detaljeret output ved at kigge på bestemte parametre og bestemte perioder m.m. Indtil videre præsenteres data blot i behandlet form på platformen. Men næste skridt er, at der som en integreret del af systemet skal udvikles statistiske analysemodeller, som gennem analyse af de rå data kan finde ud af, hvad der kendetegner forløbet op mod et nedbrud. Måledataene vil altid indeholde forskellige variationer i de forskellige parametre, som ikke nødvendigvis er et tegn på nedbrud. Man ønsker at kunne identificere mønstre i dataene og lære, hvordan variationerne ser ud, når der er nedbrud undervejs. Til det formål har man tilknyttet et PhD-projekt, som omhandler udviklingen af sådanne analysemodeller.

”Vi vil finde ud af, hvordan et nedbrud ser ud. Vi har en erhvervs-PhD tilknyttet, som arbejder med at udvikle statistiske analysemodeller, så vi på baggrund af mønstre i data vil være i stand til at forudse nedbrud på udstyret”. Jens Fich, Teknisk Direktør, C.C. Jensen.

Den enkelte kunde kan logge på platformen og tilgå sine egne data. Systemet, som er udviklet i udviklingsprojektet, skal samtidig løbende rulles ud på andre forretningsområder, og man har allerede installeret lignende systemer i vindmølleparker og kraftværker i USA. Da platformen stadig er en betaversion, vil man dog maksimalt have 50 installationer kørende i øjeblikket, da man på nuværende tidspunkt ikke er gearet til mere.

På trods af at det nævnte udviklingsprojekt er det mest avancerede initiativ i forhold til dataanvendelse, så ser C.C. Jensen flere muligheder i brugen af data fremover. Man håber blandt andet, at analyseværktøjerne, som udvikles under det nævnte projekt, vil kunne bruges som et kvalitetssikringsværktøj i produktionen. Ligeledes er det meningen på sigt, at virksomhedens sælgere skal kunne tilgå relevante data, som ligger på platformen, når de er ude hos kunder.

Gevinster og konsekvenser
Selvom projektet med Mærsk Supply Service A/S stadig er et selvstændigt udviklingsprojekt, så forventer C.C. Jensen, at det nye forretningsområde kommer til at betyde rigtig meget for virksomheden fremadrettet. Perspektiverne og konsekvenserne er dog ikke helt gået op for dem endnu. Lige nu er virksomheden inde i en fase, hvor de skal udvikle en forretningsmodel for området. I udviklingsprojektet har fokus udelukkende været på at udvikle funktionaliteten i systemet, men nu skal C.C. Jensen have den kommercielle del på plads, i forhold til præcis hvilken ydelse de skal tilbyde kunderne, hvilken betalingsmodel der skal benyttes osv. I takt med at udviklingsprojektet bliver til et selvstændigt forretningsområde, forventer man, at der oprettes en selvstændig organisatorisk enhed med hovedfokus på denne del af den samlede forretning.

”Vi har hele tiden haft for øje, at det her er et forretningsområde, som på den lange bane kan have stor værdi for os. Det har vi været overbeviste om fra start. Men perspektiverne og konsekvenserne er måske ikke gået helt op for os endnu”. Jens Fich, Teknisk Direktør, C.C. Jensen.

Hele formålet med projektet har været at udvikle et intelligent produkt og et værktøj, som kan skabe et bedre beslutningsgrundlag for kunden. Men samtidig skaber dataanvendelsen også et bedre beslutningsgrundlag for C.C. Jensen, da virksomheden får en ny og unik viden om deres egne produkter. Det giver et meget bedre grundlag for forskning og udvikling til forbedring af eksisterende produkter og udvikling af nye produkter og services. I bund og grund får C.C. Jensen en uvurderlig viden om deres produkter fra et perfekt testmiljø, når udstyret er i brug ude hos slutbrugeren.

Barrierer og udfordringer
I klassisk forstand har C.C. Jensen levet af at sælge oliefiltre, men nu skal de pludselig også til at sælge data og viden. Det er helt nyt for virksomheden, og der følger selvfølgelig nogle forretningsmæssige udfordringer med i forhold til, hvordan man håndterer det. Som nævnt er man først lige begyndt at udvikle en forretningsplan for området. Den knappe ressource har ikke været økonomi, men nærmere evnen og erfaringen til at styre et projekt af denne kaliber. Styrings- og koordineringsmæssigt har det været en udfordring.

C.C. Jensen har i form af dette udviklingsprojekt bevæget sig ind på hidtil ukendt territorie. Fra start stod det klart for dem, at der var brug for en masse viden, som C.C. Jensen simpelthen ikke havde in-house. Derfor har man hele tiden været opsøgende i forhold til at få viden udefra. Man har haft et tæt samarbejde med Syddansk Universitet omkring sensorteknologi, og samtidig har man tilknyttet en erhvervs-PhD med fokus på analysemodeller. Man har også hyret eksterne konsulenter ind til at hjælpe med hele design- og programmeringsdelen af selve platformen.

En anden afgørende udfordring, man har stået overfor undervejs, er at få besætningen på skibene til at købe ideen. Man har ikke som sådan oplevet modvilje fra besætningen, men man har fra start været opmærksom på at få solgt ideen til dem, så der ikke opstår modvilje. Samtidig har det været vigtigt at få inddraget besætningen som en aktiv del af projektet, så de kan byde ind med tanker og informationer, da de ligger inde med en masse værdifuld viden. Man har fra C.C. Jensen og Mærsks side været meget proaktive omkring at undervise, informere og motivere besætningen, så de har taget projektet til sig fra start.

Gode råd og erfaringer
Selvom produktionsvirksomheder er vidt forskellige i forhold til produkter og processer, så lyder det altoverskyggende råd på, at man som virksomhed skal finde ud af, hvordan brugen af data kan skabe yderligere værdi for kunderne. De største vækstmuligheder i dataanvendelse ligger i den kundevendte del, så derfor er det vigtigt at have fokus på, hvordan man skaber merværdi for kunderne, frem for udelukkende at kigge indad og anvende data til procesoptimering og ressourcebesparelser. Dermed ikke sagt, at brug af data til procesoptimering og effektivisering ikke er væsentligt for de fleste virksomheder.

Samtidig pointeres det, at man skal have den forretningsmæssige del med, så man ikke bare bliver optaget af at indsamle en masse data. Man skal være bevidst om, hvor værdiskabelsen ligger, da data i sig selv ikke udgør nogen værdi – værdien opstår først, når man formår at omsætte data og agere på baggrund af dem. Sidst, men ikke mindst, er inddragelsen af medarbejdere essentiel for successen af sådanne tiltag. Mange potentielt værdifulde projekter lider døden, inden de for alvor er kommet i gang, da man fra ledelsens side ikke formår at involvere medarbejderne. Det er trods alt dem, som dagligt beskæftiger sig med det udstyr, som man trækker data fra.

C.C Jensen er blandt Teknologisk Instituts 10 cases om danske virksomheder, der på forskellig vis har anvendt data. Læs de øvrige cases her.