CO2 optagelse gennem betons livscyklus - Baggrund

Claus  Pade

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 21 83.

CO2 optagelse gennem betons livscyklus - Baggrund

Når beton er i berøring med atmosfærisk luft sker der en karbonatiseringsproces, hvori der forbruges CO2. Denne optagelse sker dels i betonoverflader i kontakt med luften og i særdeleshed, når betonen nedknuses og deponeres i forbindelse med nedrivning af bygværker. Processen bidrager derfor positivt til betons CO2-regnskab i løbet af en hel livscyklus.

Cirka halvdelen af CO2 emissionen fra cementklinker-produktionen stammer fra kalcinering af kalk, dvs. en proces, hvor kalk brændes og CO2  frigøres til atmosfæren. Teoretisk set kan den hærdnede beton optage ca. den samme mængde CO2 i karbonatiseringsprocessen, som der er frigjort under kalcineringen. Betons evne til at optage CO2 og hastigheden hvormed det foregår afhænger af flere parametre, herunder betontypen og -kvaliteten samt betonens anvendelse og eksponering.

Der mangler dokumentation for på hvilken måde og i hvor høj grad karbonatiseringen kan inkluderes i betons CO2 regnskab, eksempelvis ifm. livscyklusanalyser. Specielt mangler der viden om CO2 optaget af nedknust beton.

Konsekvensen af den manglende dokumentation er, at betons CO2 emissioner i dag regnes for høje. Dette har indflydelse på den offentlige CO2 politik, på kriterier for miljømærkning og for valg af materialer ud fra miljøhensyn.

Derfor er der et behov for en bedre forståelse af betons CO2 optag igennem hele livscyklus og for at fremskaffe troværdige data om den korrekte CO2 emission fra betonkonstruktioner.