Community-based innovation og værdiskabelse

Signe  Skov-Hansen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202768

Community-based innovation og værdiskabelse

Hvorfor begynder virksomheder at arbejde med deres communities? Og hvordan kan virksomheder arbejde med communities? Når de trasher ens facebook, hvad skal man så gøre? Hvordan kan communities ses som en ressource og en innovativ kraft? Der er tvivl om, hvad det er for en form for værdi, der produceres, hvor den kommer fra, samt hvad den skal bidrage med. I denne artikel vil du få et bedre kendskab til Community-based Innovation (CBI), men først må vi gøre os klart, hvordan værdibegrebet har udviklet sig historisk, og på den baggrund trække spor til dagens værdiskabelse.

Værdi har gennem historien antaget adskillige former og givet anledning til diverse produktionsformationer. Det er ikke intentionen at udtømme de historiske formationer, men at redegøre for markante træk ved den moderne økonomi.

Markedets usynlige hånd og arbejdsdelingen

I 1800-tallet blev økonomien og værdiskabelse først og fremmest fremskrevet af de klassiske politiske økonomer som Adam Smith og Ricardo. Primært to ting kendetegner denne tradition. For det første er perioden optaget af at identificere, hvilke kræfter der bestemmer den økonomiske vækst. For det andet, hvis man ser bort fra marxismen, en stærk tiltro til markedets selvdrevne harmonisering og værdiskabende kraft. I den industrielle revolution var værdiskabelsens kilde den markedsdrevne produktion, efterspørgslen og ikke mindst en fundamental knaphed på ressourcer og produkter. Værdien var også en ”negativ” karakter – kun på grund af en fundamental mangel opstår genstanden som værdifuld. Forudsætningen for, at noget har værdi, er, at det som udgangspunkt ikke er tilgængeligt, men kræver en forarbejdelse – en tilpasning til menneskelige behov. Dvs. at så længe en efterspørgsel er til stede, så skabes værdi ved at virksomheder forarbejder knappe ressourcer. De klassiske økonomer, som Adam Smith og David Ricardo, og Marginalisterne, fx William Stanley Jevons og Alfred Marshall, deler denne tilgang til værdiskabelse.

Managerens Synlige Hånd

Med etableringen af den amerikanske jernbane (1866-1876) ser vi en afgørende transformation, der er væsentlig for fremkomsten af det management-styrede hierarki. Der er en forbindelse mellem organiseringen af jernbanerne og det management-styrede hierarki, idet jernbanerne er blandt de ”første industrielle foretagender”1, med øget behov for ledelse. Med etableringen af flere industrielle virksomheder i slutningen af 1800-tallet blev det management-styrede hierarki en realitet. Det managementstyrede hierarki breder sig til nærmest alle andre industrier, og bliver den almindelige og ideelle ledelsesmodel i de storindustrielle virksomheder.2 Og samtidig er jernbanerne med til at muliggøre economy of scale, idet et stabilt transportsystem sikrede en stabil og kalkulérbar strøm af ressourcer ind og ud af fabrikkerne, som blev etableret langs skinnenettet. Og dermed opstod et stort behov for koordination og administration. ”Thus during the 1850’s American railroads became the pioneers in modern management. Because of the complexities of their operations they formed almost overnight the nation’s firm managerial enterprises”.3 Organiseringen af disse blev henlagt til manageren, og Ifølge Chandler erstattes markedets usynlige hånd med managerens synlige hånd.4 Nye ledelsesteknikker blev skabt og fokus blev på at lede i detaljen. Frederick Taylors projekt var netop at finde en videnskabelig og objektiv metode til at fastslå, hvor meget arbejde en arbejder kan udføre pr. time. Dette får sit klareste udtryk i tidsstudie-arbejdet af Taylor - Scientific Management – hvor man systematiserer og generaliserer for at producere mere og hurtigere. Scientific Management er på mange måder indbegrebet af industrialismens ingeniør-videnskabelige tilgang til den abstrakt funderede, teoretiske økonomi.

Udbud og Efterspørgsel

I takt med, at manageren forsøger at organisere sine virksomheder ud fra et objektivt og videnskabeligt rationale, ser man samtidig en stigende interesse for at videnskabeliggøre det økonomiske felt, og ideen om en statisk økonomi vinder langsomt frem. Marginalisterne (ca. 1850-1900) ligger i forlængelse af denne ide, og der opstår med den marginalistiske tradition en udpræget matematisering af økonomien. Projektet er at fastslå en videnskabelig og objektiv måde, hvorpå man kan fremsætte en almengyldig formel for økonomiens funktionalitet. Marginalisterne, med Jevons som banderfører, formulerer princippet om faldende nytte: noget er værdifuldt, når det har nytte for brugeren og ikke er tilgængeligt udenom en produktiv udveksling af naturlige råstoffer tilpasset menneskelige behov.5 Det er dog Marshall, som indikerer højdepunktet for den marginalistiske tradition, idet han udarbejder en egentlig teori om udbud og efterspørgsel. Og det er med udgangspunkt i Marshalls teori om udbud og efterspørgsel, at Leon Walras udvikler teorien om den generelle ligevægt, et økonomiske equilibrium – en statisk økonomi.

Innovation – en kreativ destruktion

Denne tankegang har man senere set et opgør med. Først og fremmest er den østriske økonom Joseph Schumpeter (uddannet antropolog) den, der i første halvdel af det 20. århundrede for alvor laver et teoretisk opgør med den statiske økonomi. Hans kritik er inspireret af tanken om, at den statiske økonomi på ingen måde kan beskrive den økonomiske udvikling, som man konstaterede i lyset af den industrielle revolution. I stedet for en statisk økonomi sætter Schumpeter med sin udgivelse The Proces of Creative Destruction (1943) fokus på en evolutionær økonomi, der både er kreativ og proaktiv.6 Og dermed indikerer Schumpeter en bevægelse fra økonomiens interne matematiske logik til en økonomi, som vi må forstå evolutionært, fordi den hele tiden forsøger at bryde et equilibrium. I moderne termer argumenterer Schumpeter for, at det er innovationen, der er det værdiskabende element. I den sammenhæng er det væsentligt, at innovation ikke falder sammen med opfindelsen, om end den sagtens kan baseres på en opfindelse, men at innovation inkluderer nye relationer inden for markedet. Innovation fungerer som en kreativ destruktion, der destruerer eksisterende markedsstrukturer ved hjælp af nye: ”that incessantly revolutionizes the economic structure from within, incessantly destroying the old one, incessantly creating a new. This process of Creative Destruction is the essential fact about capitalism”7. På den måde var økonomien ikke statisk, og innovationen fremstår som det værdiskabende element. Ved at bryde og destruere markedsligevægten opnås størst mulig værditilvækst. Der er tale om en åbning af økonomien, hvor noget udenfor bryder den økonomiske ligevægt og bidrager til værdiskabelsen. Og via en åben økonomi som sprænger eqilibrium opstår konkurrencemæssige fordele. Som vi har været inde på betyder dette en åbning af økonomien – imod nye muligheder – indføring af sammensætninger, hvis fundament findes udenfor økonomiens equilibrium. Det er udenfor dette equilibium, at der er muligheder for nye sammensætninger og dermed innovation. Dermed er værdiskabelse henlagt til, at man må være åben for noget, som er på spil udenfor den økonomiske ligevægt. Dvs. at markeder og vækst ikke vindes gennem specialisering eller ved at reducere produktionsudgifterne, men via innovation.

----------------------------------

1 McGraw 1997, 318
2 Chandler 1990, s. 79
3 Chandler 1996, s. 54
4 Chandler 1990, s. 3
5 Jevons 1888  
6 Schumpeter 1943, s. 82
7 Ibid, s. 83  

Læs hele artiklen i denne pdf: