Danmarks konkurrenceevne lettere forbedret

Hanne  Shapiro

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72201415

Billede til artiklen Vækst er regional - og international

Danmarks konkurrenceevne lettere forbedret

Men også et kig ud i en usikker fremtid...

Teknologisk Institut har i flere år været partner for World Economic Forum i den årlige måling af konkurrenceevnen mellem lande.

World Economic Forums konkurrenceevneredegørelse, The Global Competitiveness Report, er en af de mere komplekse måder, hvorpå man søger at opgøre konkurrenceevnen. Data er sammensat dels af den omfattende survey til ledere ud fra en fast sampling plan, dels af internationalt sammenlignelige data fra World Bank, IMF, OECD med videre. Lande bliver – afhængigt af deres bruttonationalprodukt – ydermere delt op i henholdsvis faktordrevne, effektivitetsdrevne, innovationsdrevne økonomier. Danmark ligger i den sidste kategori

Undersøgelsen fra 2014 viste, at for første gang i tre år var Danmark rykket frem i placeringen over de mest konkurrencestærke nationer i verden. Danmark var rykket op til en 13. plads – og det var to pladser op siden året før. Det var en positiv udvikling. Men vi er langt fra den 3. plads, som vi indtog i 2008. Udviklingen kunne især tilskrives, at vi – så at sige – havde fået mere styr på det samlede danske husholdningsbudget. Ser vi på den samlede danske position, skyldtes nogle af de positive faktorer selve karakteren af vores konkurrenceevne. Nemlig at vi ikke konkurrerer på pris, men på unikke produkter og processer.

Danmarks styrker
I Danmark har vi et højfleksibelt arbejdsmarked, som har vist tilbageholdenhed i forhold til lønudvikling. Vi har også en stærk IKT-infrastruktur. Og det har stor betydning. Både fordi vi er et eksporterende land, og fordi vores erhvervsliv er gennemdigitaliseret. Digitalisering har også stor betydning for effektiviteten i den offentlige sektor.

Generelt er vi også gode til at udnytte ny teknologi i innovationsøjemed. Der er ikke én model for succes, men nogle af de forhold, som går igen i de lande, der ligger i top, er adgangen til risikovillig kapital, virksomheders investeringer i forskning og udvikling, teknologisk innovationsevne samt en kultur, der tiltrækker talent.

Rapporten viser, at høje skatter hæmmer konkurrenceevnen. Men det forhold gjorde sig også gældende for flere andre lande i top ti. Det skal også bemærkes, at virksomheder i flere af landene omkring os betaler for de samlede sociale udgifter – i Danmark fordeles disse via skatterne.

Plads til forbedring
Det offentlige spiller en langt større rolle i finansieringen af vores efter- og videreuddannelse end i mange andre lande, og det er kritisk i forhold til en kontinuerlig udvikling af en kompetent arbejdsstyrke, som er i stand til at udnytte teknologi og bidrage til og drive innovation i virksomhederne. I Danmark har vi dog set et fald i efteruddannelsesaktiviteterne.

Skal vi pege på nogle af udfordringerne, var der fortsat store problemer for de små og mellemstore virksomheder i forhold til at få adgang til lån og kapital, og netop dette er afgørende for, at de kan forny deres kapitalapparat. Her havde vi et efterslæb, og det havde også betydning for produktiviteten.

Endelig var der plads til forbedringer i forbindelse med offentlige-private innovationssamarbejder. Danmark er en lille åben økonomi, som er dybt afhængig af eksport. Flere af vores traditionelle markeder er under pres. Derfor er kontinuerlig fornyelse, forbedringer og nytænkning en nødvendighed, og i den sammenhæng var det interessant, at det var to relativt små økonomier som Schweiz og Singapore, som lå helt i top – med USA på en tredjeplads.