Dansk hightech-virksomhed får hjælp til internationalt gennembrud

Knud Erik Hilding-Hamann

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72201421

Dansk hightech-virksomhed får hjælp til internationalt gennembrud

Teknologisk Institut har hjulpet Littelfuse SELCO godt på vej til at udvikle et system til at opdage fejl i eltavler. I dag markedsføres det nye system globalt.

Virksomheden Littelfuse SELCO (tidligere danskejede SELCO) oplevede for tre år siden en stor efterspørgsel på eltavlekomponenter, som hurtigt og præcist kan opdage fejl i eltavler, så man undgår lysbuer (gnister) og i værste fald ildebrand. Derfor kontaktede Littelfuse SELCO Teknologisk Institut for at søge viden og ekspertise til at udvikle et nyt system, der kan opdage de farlige lysbuer i eltavler.

- Vi ønskede at få kontakt med virksomheder og eksperter, som kunne hjælpe os videre med udviklingen af vores produkter, forklarer Jakob Seedorff, teknisk chef ved Littelfuse SELCO og fortsætter:
Teknologisk Institut formåede hurtigt og professionelt at sætte os i kontakt med lige præcis de eksperter, der lå inde med den viden, vi manglede.

Teknologisk Institut hjalp med kontakt til en specialist i lynafledning til vindmøller, og herved fik virksomheden ny viden om lysbuers natur. Efterfølgende kortlagde Teknologisk Institut de tekniske standarder og pegede på samarbejdspartnere, der kunne udvikle prototyper på sensorer og lyslederkabler.

Nyt produkt fører til internationalt gennembrud I 2010 lancerede virksomheden det nye lysbuebeskyttelsesrelæ ’SELCO D1000 Arc Protection Relay’. Herefter indgik virksomheden i et tæt samarbejde med den markedsledende amerikanske virksomhed Littelfuse, som i dag har lanceret en brand-label-udgave af relæet under navnet ’Littelfuse PGR-8800’ til markedsføring i hele verden.

- Vi er stolte af vores nye produkt. Teknologisk Institut kan som underleverandør på projektet tage en stor del af æren for denne succes, siger Jakob Seedorff og tilføjer: Blandt andet på baggrund af samarbejdet blev vi i sommeren 2011 solgt til Littelfuse med det resultat, at både udvikling og produktion er bevaret i Danmark, mens salget nu bliver endnu mere globalt.

Fakta
Teknologisk Instituts globale netværk ’Teknologisk Partnerskab’ giver adgang til viden, der styrker forretningen og øger konkurrenceevnen. Medlemmerne af netværket sparer tid og ressourcer i deres udviklingsprojekter, fordi Teknologisk Institut effektivt og anonymt finder og kvalificerer mulige eksperter, der tilfører netop den viden, som medlemmerne har brug for til at skabe nye muligheder.