Dansk SMV udvikler sin kommunikation og øger sit salg

Robert  Sigaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 33.

Dansk SMV udvikler sin kommunikation og øger sit salg

Case under det afsluttede projekt Next Practice, nye innovationsformer
- se mere herom på denne side: 
Projekt Next Practice.
 

En dansk SMV gik kommunikationen efter i sømmene og fik skabt fælles sprog og forståelse mellem afdelingerne. Nu sparer virksomheden ressourcer og har styrket salg og dialogen med kunderne

Udfordring
Den danske virksomhed udvikler og producerer kundetilpassede hjælpemidler til handicappede og gangbesværede samt laver interne transportløsninger til arbejdspladser. Medarbejderne er i høj grad praktikere og kundeinvolvering er en fast del af udviklingsprocessen.

Hovedudfordringen for virksomheden var deres interne kommunikationskæde: mellem kunde-salgsafdeling-udviklingsafdeling-produktion. På trods af, at de er vant til at arbejde med en brugerdreven proces, har det kostet op til syv kundebesøg at få solgt et produkt - det kan i snit omregnes til et spild på 7.000 kroner hver gang.

Derfor havde de erkendt behovet for at systematisere produktudviklings- processen og skabe et fælles sprog på tværs af afdelinger.

Løsning
Løsningen var først at få skabt overblik over, hvordan det foregår med nuværende brugerdrevne proces. Det var første skridt mod målet om at sikre bedre kommunika on og få skabt et fælles sprog på tværs af afdelingerne. Den optimerede kommunikation har ført til sparet tid og penge med færre unyttige tilpasninger og rettelser i salgsprocessen.

Proces
I forløbet udnyttede vi den innovative praksis, der allerede eksisterede i virksomheden, og gjorde den eksplicit ved at italesætte og skabe en intern forståelse og terminologi omkring den.
Next Practice-konsulenterne samlede afdelingerne og bad dem tale sammen og skitsere deres udviklingsproces hele vejen fra første kundekontakt til færdig levering af produktet. På en fælles
workshop blev de individuelle syn samlet til et fælles billede af processen. Opsamlingsark blev brugt til at samle procesbrikkerne fra de forskellige afdelinger.

Efterfølgende kunne ledere og medarbejdere sammen i en ny workshop skitsere den fremtidige proces, bære den videre og derfra  tilpasse og bruge det fælles sprog som et kommunikationsværktøj afdelingerne imellem.

Værktøjer
Der er blevet udviklet en skabelon  til skitsering af processer baseret på værktøjet servicerejse. Skabelonen dækkede følgende emner: Aktiviteter, Hvem er brugerne?, Hvem af os varetager
opgaven?, Hvordan kommunikerer vi internt?, Udfordringer.Procesflow for Brugerdreven Innovation