Der er fokus på energioptimering og rationel brug af energi i Teknologisk Instituts kursusprogram for første halvdel af 2013

Poul  Jeremiassen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 24 09.

Der er fokus på energioptimering og rationel brug af energi i Teknologisk Instituts kursusprogram for første halvdel af 2013

Interessante nyheder og populære klassikere præger programmet for Teknologisk Instituts kursusprogram for 2013

Teknologisk Instituts kurser, konferencer og temadage dækker et bredt spektrum af områder, bl.a. energi, byggeri, kalibrering og måleteknik, hvor aktuelle emner også behandles. Eksempelvis er der på energiområdet lagt vægt på kurser, der fokuserer på muligheder for at reducere energiforbruget – både i forbindelse med etablering, drift og vedligehold og ved anvendelse af vedvarende energi.

Stor efterspørgsel på standardkurser
På www.teknologisk.dk/kurser  kan man få oplysninger om alle Teknologisk Instituts mange standardkurser, både med hensyn til indhold, varighed, tider og priser. Her finder man det brede sortiment med en detaljeret beskrivelse og mulighed for at søge efter de temaer, emner eller områder, der har interesse. Der er noget for ethvert behov, når vi taler om energi, byggeri, drift og vedligehold.

Der er omkring 2200 energivejledere
Det ligger et stort energi besparelsespotentiale især i den eksisterende bygningsmasse og det potentiale har Teknologisk Institut fokuseret på i forbindelse med energivejlederuddannelsen. Omkring 2300 personer har nu gennemgået denne uddannelse og kan nu kalde sig energivejledere. Og da efterspørgslen fortsætter med uformindsket styrke har Teknologisk Institut også i 2013 sat en række af disse populære kurser på programmet.

Energirigtig drift kan spare landets kommuner for mange penge
I 2012 har der været gang i de kommunale energibesparelser i en lang række kommuner godt hjulpet på vej af Teknologisk Instituts målrettede kurser. Energirigtig Drift er et kursusforløb udviklet i samarbejde med Københavns Kommune. Energirigtig Drift er målrettet kommuner og indeholder bl.a. en værktøjskasse med energibesparelser. Teknologisk Institut har løbende afholdt kurserne for en række andre kommuner, bl.a. Vordingborg, Næstved, Herlev, Gladsaxe, Ishøj, Randers, Vejen og Brønderslev.

Individuelle kurser og uddannelser
Teknologisk Institut leverer kurser og uddannelsesforløb specielt tilpasset aktuelle behov. Kurserne kan være af teoretisk eller praktisk karakter – eller en kombination af begge dele. En række virksomheder har valgt at lægge deres medarbejderundervisning ud til Teknologisk Institut – det giver en dynamisk

og effektiv efteruddannelse, hvor kvaliteten altid er i fokus. En anden effektiv måde at gennemføre medarbejderuddannelse på er den mere ad hoc-prægede løsning, hvor man fra gang til gang selv vurderer behovet og sammensætter ønskerne til et specifikt kursus eller uddannelsesforløb. Det kan f.eks. arrangeres som workshop, hvor teorien afprøves direkte på virksomheden. Teknologisk Institut kan tilbyde at hjælpe til med at sammensætte holdene efter kursisternes forhåndsviden, så holdene bliver homogene. Der er stort set ingen begrænsninger for emner, varighed, tidspunkter og målgruppe.

Uddannelsespakke for større virksomheder og kommuner
Teknologisk Institut tilbyder også en samlet uddannelsespakke med privat kursusportal. Her præsenteres kurserne med link fra det lokale intranet, hvor man kan se udbuddet og tilmelde sig – alt efter behov. Kursusadministrationen kører således, at Teknologisk Institut registrerer og bekræfter tilmelding, indkalder den enkelte kursist til kurset, leverer deltagerlister, navneskilte og deltagerbevis samt udsender evalueringsmulighed på e-mail til den enkelte kursist og leverer evalueringsresultatet til deltagerne og ledelsen.

Bliv opdateret på energi og drift
Teknologisk Institut udsender en gang om måneden det elektroniske nyhedsbrev Energi&Drift. Her bringes aktuelle artikler om energi og drift samt omtale af kommende arrangementer. Nyhedsbrevet er gratis og tilmelding kan ske på www.teknologisk.dk/17723. Teknologisk Instituts omfattende kursusprogram kan som tidligere nævnt findes på www.teknologisk.dk/kurser.