Det stategiske samarbejde ml. SDU (RoboCluster) og Teknologisk Institut

Hænder holder en ring

Det stategiske samarbejde ml. SDU (RoboCluster) og Teknologisk Institut

Strategisk samarbejdsaftale

I januar 2007 underskrev RoboCluster, Det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet og Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut en aftale om et strategisk samarbejde.
Samarbejdet har til formål at skabe maksimal synergi og effekt af et samarbejde inden for robotteknologi.

Felterne for det strategiske samarbejde udgør bl.a.:

  • Udviklingsprojekter
  • Kurser og efteruddannelse
  • Kontormiljø i Forskerparken
  • Robotlaboratoriet på Niels Bohrs Allé
  • Erhvervs Ph.D., speciale- og afgangsprojekter
  • Medarbejdere
  • Erhvervsfremme og innovation
  • PR, formidling og positionering

Senest har partnerne i april måned været disse samarbejdsflader igennem.

sdu - logo

Dekan Per Michael Johansen fra Det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet udtaler om samarbejdet, at "det fælles miljø mellem RoboCluster, Teknologisk Institut og Syddansk Universitet giver en unik mulighed for at etablere projektsamarbejder, der indeholder hele værdikæden fra forskning, udvikling, implementering over identifikation af finansieringskilder til professionel projektledelse. Det er af stor betydning for at tiltrække studerende til robotområdet, og det præger vores forskning i anvendelsesmæssig retning."

robocluster-logo

Leder af RoboCluster Michael Wehner Rasmussen udtaler, at "lige fra RoboClusters etablering i 2002 har parterne haft et fælles samarbejde om udvikling af robotklyngen i og omkring Odense, og vi ser frem til, at resultaterne af samarbejdet styrkes yderligere gennem den strategiske samarbejdsaftale".

teknologisk institut-logo
Leder af Center for Robotteknologi ved Teknologisk Institut, Claus Risager, udtaler at "det er en sand fornøjelse at opleve, at 1 + 1 kan blive til 3, når vi er sammen om at beslutte og gennemføre initiativer i samarbejdets felter. Lige nu er det måske især omkring medarbejdere, kontor- og laboratoriefaciliteter samt strategiske tiltag i forhold til store nye udviklingsprojekter, at vi kan mærke, at samarbejdet virkeligt rykker!"