Dobbeltkrumme tyndskaller af armeret beton giver arkitekter nye muligheder

Jens Ole  Frederiksen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 18.

Dobbeltkrumme tyndskaller af armeret beton giver arkitekter nye muligheder

Ved hjælp af kulfibertekstil som armering kan Betoncentret på Teknologisk Institut nu fremstille ultratynde betonskaller med snart sagt enhver geometri. Et eksempel kan nu ses på udstillingen Material World i Dansk Arkitekturcenter.

Med armering af kulfibertekstil kan Betoncentret på Teknologisk Institut nu fremstille ultratynde, krumme skaller af armeret beton. Det muliggør elegant og fantasifuld brug af beton til fx møbler, vægge og mindre konstruktioner så som pavilloner til byrummet.

Resultatet præsenteres på udstillingen Material World – fra materialer til ny arkitektur, der finder sted i Dansk Arkitekturcenter, Strandgade 27B, København K fra den 30. marts til den 31. maj 2012.

Betonskallerne kan fremstilles med en tykkelse på ned til 1-2 cm og stadig indeholde armering, der modvirker revner og beskytter mod knæk ved slag.

Den indstøbte armering af kulfibertekstil har stor mekanisk styrke og er helt upåvirkelig af chlorider fra fx vejsalt eller havvand, som vil få traditionel armering til at ruste - med mindre armeringen er beskyttet af et tykt dæklag.Den indstøbte armering af kulfibertekstil har stor mekanisk styrke og er helt upåvirkelig af chlorider fra fx vejsalt eller havvand, som vil få traditionel armering til at ruste - med mindre armeringen er beskyttet af et tykt dæklag.

 

Betonemner med traditionel stålarmering kan derimod kun vanskeligt laves tyndere end ca. 75 mm, fordi der skal være et forholdsvis tykt dæklag til at beskytte armeringen mod korrosion.

Samtidig er det en udfordring at bukke stålarmering i dobbeltkrumme net, hvor de fleksible, vævede kulfibernet langt nemmere kan tilpasses formen.

- Mange arkitekter og bygherrer efterspørger konstruktioner, der ser ”lette” ud, og som krummer og bugter sig. Sådanne ønsker er det nu lettere at efterkomme til en realistisk pris, så man både kan opnå det ønskede udseende og få betons fordele, når det gælder styrke og holdbarhed, fortæller seniorprojektleder Ane Mette Walter, som sammen med chefkonsulent Jens Ole Frederiksen har arbejdet med de nye principper i Betoncentret.

Indsatsen er sket som led i projektet TailorCrete, hvor en række danske og udenlandske projektpartnere arbejder sammen omkring udvikling af industrialiseret og automatiseret produktion af skræddersyede og spændende betonløsninger til en fornuftig pris. TailorCrete har et budget på 65 mio. kroner og er medfinansieret af EU.

Teknikken tager udgangspunkt i Betoncentrets robotanlæg, der kan fremstille støbeforme til næsten enhver ønsket geometri, herunder krumme og dobbeltkrumme flader.

Betonskallerne kan få en helt glat overflade, hvis formen coates med fx epoxy, eller der anvendes en tynd gummidug mellem formen og betonen ved støbning. Det er også muligt at give overfladen andre mønstre eller strukturer.

Jens Ole Frederiksen fra Betoncentret på Teknologisk Institut ser store muligheder for arkitekter og designere i tynde, dobbeltkrumme betonskaller som den viste.Jens Ole Frederiksen fra Betoncentret på Teknologisk Institut ser store muligheder for arkitekter og designere i tynde, dobbeltkrumme betonskaller som den viste.