Dyrup får strategisk overblik over fremtidens malingteknologi

Stig Yding Sørensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 27 04.

Dyrups får strategisk overblik over fremtidens malingteknologi

Dyrup får strategisk overblik over fremtidens malingteknologi

De fleste ved, at god maling både skal kunne dække en overflade pænt og jævnt og samtidig være i stand til at tørre efter påføring. Men de færreste tænker nok over hvilke strategiske og teknologiske overvejelser, der ligger bag udviklingen af malingen. De kemikalier, der bliver brugt i dag, fungerer godt. Men Dyrup er på udkig efter nyere, bedre og grønnere teknologier.

For Dyrup har vi koblet strate-gisk teknologianalyse og rå analysekraft med den detaljerede teknologiske indsigt, der findes i Teknologisk Instituts biokemiske division.Ved hjælp af data mining har Teknologisk Institut for Dyrup afdækket fremtidens malingteknologi og malingindustriens teknologiske konkurrencesituation.

Dyrups udfordringer
I disse år kigger Dyrup efter alternativer til de kemikalier, der bliver brugt til at forbedre malingens dækkeevne og tørreegenskaber. Men det er ikke kun miljøhensyn, der driver udviklingen. Industrien er i dag globaliseret, og det tvinger Dyrup til at navigere i et globalt marked med forøget produktudviklingshastighed og en skærpet konkurrencesituation. Derudover er prisen på kemikalier steget de senere år, og det forventes, at EU-reguleringen for brugen af visse kemikalier vil blive skrappere.

Derfor står Dyrup over for en række strategiske og teknologiske udfordringer. Ved hjælp af en strategisk teknologianalyse af patent- og litteraturdata – baseret på data mining-metoder – er Teknologisk Institut dykket ned i Dyrups udfordringer.

Interaktivt navigationsværktøj
Vi har bl.a. analyseret den teknologiske konkurrencesituation. Hvor sker udviklingen, og hvad er fremtidens alternative og nye teknologier? Hvor kommer de fremadstormende teknologier fra, og hvem bringer dem på markedet?

Overblikket er leveret som et interaktivt strategisk navigationsværktøj, der gør Dyrup i stand til at forstå de overordnede strategiske og teknologiske markedsbevægelser og samtidig forstå dybden af de enkelte nye teknologier.