Elegante engelske emballager – men er de også nemme at åbne?

Søren Rahbek Østergaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72203180

Elegante engelske emballager – men er de også nemme at åbne?

Rom og whisky hældt på flasker formet som en kvindekrop og en støvle. Chokolade pakket i farvestrålende dåser eller i beigefarvede kartoner pyntet med store guld- og sølvsløjfer. Forbrugere i England kan med et snuptag vælge en anderledes og elegant indpakning specielt til luksusvarer i det velrenommerede supermagasin Harrods i London. Men er engelske dagligvarer også pakket i en avanceret og sofistikeret emballage, der samtidig er nem at åbne? Det spørgsmål satte en emballageekspert fra Teknologisk Institut sig for at undersøge nærmere på en studietur til London en efterårsdag i september 2008.   

Af Birgit Schaldemose, kommunikationskonsulent, Teknologisk Institut

Efter et par timers ’snusen rundt’ i Londons forskellige prominente stormagasiner og supermarkedskæder falder der dom over de engelske emballagers kvalitet. Dommen afsiges af Helle Antvorskov, der til daglig arbejder som emballageforsker på Teknologisk Institut:

- De engelske emballager præsenteres mere indbydende og lækkert på hylderne ude i butikkerne, end det er tilfældet i Danmark. Og det er uanset, om forbrugeren handler i et eksklusivt stormagasin som Harrods eller i en butikskæde som Tesco, der kan sammenlignes med Føtex i Danmark. Emballagerne på det engelske marked er generelt også lidt bedre end de emballager, vi har i Danmark. Men der er ikke tale om perfekte emballager. I England må forbrugere også kæmpe med emballagen på mange dagligvarer for at få den op, vurderer Helle.

’Lækre’ engelske detailløsninger
Generelt er Helle ikke imponeret over emballageløsningerne, som hendes skarpe og trænede ’emballageblik’ møder i Londons mange butikker. For hun støder ikke på en eneste ny revolutionerende emballageteknik, som hun ikke har set før.  

- Der er ingen aha-oplevelser at skrive hjem om, vurderer Helle. Og hun undrer sig over, at et land som England ikke er kommet længere med at implementere ny teknologi til at udvikle tilgængelige emballager. For teknikken eksisterer allerede.

Til gengæld er Helle lidt fascineret af Englands ofte avancerede og sofistikerede emballageløsninger, der er kendetegnet ved ’lækre detaljer’ så som fx en tydelig farvet markering af, hvor emballagen på yoghurten skal åbnes. Mange danske emballager er ikke helt så brugervenlige.

- Generelt er de engelske emballager forsynet med mere og tydeligere information om, hvor og hvordan emballagen skal åbnes. I England markeres åbningsstedet fx ofte via en rød pil eller tråd, så på dette område kan vi i Danmark lade os inspirere af de engelske emballagedesignere og -konstruktører. Og eksemplet med yoghurten viser, hvor lidt der skal til for at gøre emballagen nem at åbne uden, at det bliver dyrere at producere. Emballagedesignerne og -konstruktørerne kan gøre en stor forskel for forbrugeren i udviklingsfasen, men der er ofte en konflikt mellem designeren og markedsføringsafdelingen, understreger Helle.  

Helle er også positivt overrasket over at konstatere ’lækre detaljer’ ved de engelske emballager så som fx en længere plasticsnip til at hive plastfolien af på pålægspakken, en lille knop bag plasticsnippen så man herved bedre kan få fat i snippen, et større og dermed mere håndterbart skruelåg på kakaomælkeflasken eller en smart lynlås (åbne- og lukkemekanisme) på frostposen, så den er nemmere at genlukke efter brug. En anden fin finesse, som Helle falder over i London, er lukningen på æsken med en smøreost. Der er lavet et fint buk på paplåget, så det er nemt at få fat i.

- Normalt kræves der ikke store fingerkræfter for at åbne en papemballage til et smørbart pålægsprodukt. Alligevel er det et eksempel på en god brugervenlig emballageløsning med en tydelig indikation af, hvordan pakken skal åbnes – og så koster denne finesse tilmed ikke producenten alverden at lave, understreger Helle Arntvorskov.

Elendige engelske emballager
Mødet med Londons emballager bliver for Helle også et gensyn med mange elendige emballageløsninger, som danske forbrugere slås med til hverdag. Eksempelvis finder Helle mange eksempler på hadeemballagen nr. et: Det glatte vakuum skruelåg til glas. Denne emballage er vanskeligt at få op, fordi låget ikke er forsynet med riller og ofte så lille i diameter, at forbrugeren ikke kan få ordentlig fat med hele hånden.

Et andet eksempel på dårlige engelske emballager er de utallige små plasticsnipper, der kræver, at forbrugeren foretager et pincetgreb, som er vanskeligt specielt for ældre med svage kræfter i fingrene samt fx gigtramte.      

- Det er videnskabeligt dokumenteret, at den perfekte snip skal være to centimeter lang for at være nem at bruge til at åbne en plastikemballage med – og alligevel laver de også i England denne snip for kort på de fleste dagligvarer, konstaterer Helle.

I de engelske butikker får Helle øjnene op for, at de engelske emballagedesignere og -konstruktører heller ikke har fundet frem til en brugbar løsning på et åbningsproblem forårsaget af en beskyttende indpakning, der med et fagudtryk kaldes for ’tamper evidence’. Det dækker over en ekstra emballagetype bestående af en sikkerhedskrympefolie, der som en beskyttende plastikhinde dækker området, hvor emballagen skal åbnes, når det tages i brug første gang. Denne type indpakning skal give forbrugeren sikkerhed for, at varen ikke har været åbnet før. Problemet med denne indpakningstype er imidlertid, at den sidder så godt fast, at den er vanskelig at få af.

- Jeg har fået bekræftet, at tilgængelige emballager er et forsknings- og udviklingsområde, som vi stadig skal arbejde videre med. For selv om England traditionelt er længere fremme end os også på det her område, så kan emballagerne generelt blive langt bedre, end de er i dag, siger Helle Antvorskov. Hun tilføjer, at hun glæder sig til at arbejde videre med emballageproblemerne sammen med andre forskere i det nye projekt, som her i sommeren 2008 har fået en bevilling til at forske i området under projekttitlen: ’Brugerdreven guideline til industrien: Tilgængelig emballage for ældre og funktionshæmmede’.       

London - Emballager 2

I London vrimler det med utraditionelle og spændende emballageløsninger.

London - Emballager 1

Helle Antvorskov var på studietur i London for blandt andet at studere engelske emballager sammen med sektionsleder Søren Rahbek Østergaard fra Teknologisk Institut samt designer Sofie Hartvig Widding.

London - Emballager 3

I England er emballagerne på dagligvarer ofte bedre til at vise med fx farver eller pile, hvor forbrugeren skal åbne emballagen som denne yoghurt.