Erhvervsfremme – en opgave for universiteter?

Leif Henrik Jakobsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202674

Idegenereringstavle fra møde

Erhvervsfremme – en opgave for universiteter?

Bruger vi universiteter rigtigt?

Ny forskning og viden skaber ikke uden videre succes for det lokale erhvervsliv. Det har Internationalt Center for Innovation (ICI) på Aalborg Universitet erfaret i forbindelse med, at de skulle omsætte forskning i forretningsmodeller til operationelle arbejdsmåder i nordjysk erhvervsliv. Teknologisk Institut har evalueret ICI.

Den store udfordring har imidlertid været, hvordan en idé kan transformeres fra forskning til erhvervsfremme og til brugbare værktøjer for virksomhederne. Spørgsmålet er, om vi bruger universiteterne rigtigt?

I 2008 etablerede Aalborg Universitet Internationalt Center for Innovation (ICI). Den økonomiske ramme var på ca. 60 mio. kr. – halvdelen som direkte tilskud fra Vækstforum Nordjylland.

ICI’s opgave var at:

  • Forske i forretningsmodeller
  • Etablere et ICI Lab, hvor man sammen med nordjyske virksomheder skulle udvikle metoder og redskaber til virksomheders arbejde med forretningsmodeller
  • Etablere nordjyske virksomhedsnetværk, der sammen skulle udvikle nye fælles forretninger.

I 2013 udløb bevillingen, og ICI er i dag nedlagt.

Få brugbare værktøjer til virksomhederne
ICI blev etableret på baggrund af ny og spændende international forskning om forretningsmodeller – og som en ny tilgang til at forstå virksomhedsudvikling. Det var imidlertid vanskeligt at videreudvikle konceptet ”forretningsmodel” til metoder og værktøjer, som virksomheder kan arbejde med.

Det har været en stor udfordring for ICI at træde ud af forskerrollen og med få procesværktøjer og erfaringer at udvikle netværk og nye forretningsmodeller.

Derfor har forretningsmodeludviklingen ikke fundet sted i egentlige netværk, men typisk i omkring 1-2 virksomheder pr. netværk med fokus på disse få virksomheders forretning. 10 netværk er etableret, hvilket har resulteret i under 10 nye forretningsmodeller. Blandt de øvrige knap 100 virksomheder har ca. en tredjedel fået viden eller inspiration til at udvikle deres virksomheds forretningsmodel.

Derudover var virksomhederne tøvende med at gå ind i netværk, der skulle udvikle fælles forretningsidéer.

Det var for det første ressourcekrævende og kunne kræve investeringer med stor usikkerhed om afkast. For det andet var det ikke tydeligt, hvordan virksomhederne ville blive guidet eller hjulpet til at nå frem til netværksbaseret forretningsudvikling.

Manglende forventningsafstemning – få resultater
I udgangspunktet har der ikke været en tilstrækkelig afklaring af, hvad det kræver at nyttiggøre forskning i en erhvervsmæssig sammenhæng. Både hvad angår kompetencer og arbejdsmetoder samt rollefordeling og forventningsafstemning mellem forskere og virksomheder.

ICI har uden tvivl været med til at udbrede viden og kendskab til konceptet ”forretningsmodel”. Men der er ikke skabt en ny værktøjskasse, som kan videreudvikle den regionale erhvervsfremme eller virksomhedsrådgivning. Og de erhvervsøkonomiske resultater er beskedne.

Erfaringerne fra Nordjylland må give anledning til eftertanke. Bruger vi universiteterne rigtigt – nemlig til forskning og forskningsbaseret uddannelse om erhvervs- og virksomhedsudvikling? Eller er vi ved at trække universiteter ind i alle mulige andre roller – her som erhvervsfremmeaktør – som de ikke har forudsætninger for?