Et billede af fremtidens arbejdsplads

Annemarie  Holsbo

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 26 44.

Fremtidens arbejdsplads med mange robotter og få mennesker

Et billede af fremtidens arbejdsplads

Ny teknologi – især i form af automatisering og digitalisering – er på kraftig fremmarch. Inden for industrien er det omtalt som ‘Industri 4.0’, men det slår også igennem inden for service og offentlig forvaltning. Nye metoder og teknologier ændrer arbejdsdagen og opgaverne. Nogle opgaver vil overtages af ‘maskinen’, og nye opstår. I disse år er der derfor brug for nye kompetencer og omstillingsparate medarbejdere, som er villige til at justere deres kompetencer i forhold til nye måder at producere varer og serviceydelser på. Den nye arbejdsplads folder sig således ud både i private og offentlige virksomheder. Og de offentlige uddannelsesinstitutioner har et medansvar.

Mindre sagsbehandling og mere procesvejledning
Når kommunerne digitaliserer, skal borgerne pludselig selv klare en række opgaver, som medarbejderne i borgerservice tidligere hjalp med eller ligefrem sørgede for. Det betyder, at der opstår nye arbejdsopgaver for medarbejderne. Og dermed også nye kvalifikations- og kompetencekrav.

Borgerne skal nu vejledes eller uddannes til den digitale løsning. Det vil sige, at medarbejderen skal stå ved siden af borgeren og ikke overtage tastaturet, men – igen og igen – lære fra sig og vejlede. Det er en stor pædagogisk opgave.

Nogle borgere når aldrig frem til at kunne selv. Disse borgere skal fritages, og opgaven lander igen hos medarbejderen. Derfor skal medarbejderne stadig kunne mestre både de tidligere kompetencer og andre nye kompetencer.

Kravene til medarbejdernes kompetencer bliver ikke mindre, da det kræver stor faglig viden og indsigt, et stort kendskab til, hvordan det digitale system fungerer, pædagogiske evner og menneskekendskab.

Industrirobotten dekvalificerer og øger kvalifikationskravene på en og samme tid
Industrirobotter får indkodet de arbejdsfunktioner, som medarbejderne før har taget sig af. Når opgaver i produktionsvirksomheder overdrages til robotter, er alt, hvad robotterne kan og gør, noget, de har lært af medarbejderne.

Når robotterne først har lært det, er der, så længe råmaterialerne er til rådighed, stor driftssikkerhed. Og kan der sikres en kontinuerlig forsyning af råvarer, og kan de færdigproducerede enheder komme af vejen, kan robotten ’arbejde’ i døgndrift.

Men robotten gør det ikke alene. Det er medarbejdernes opgave at sikre, at produktionsprocessen kører.

Den digitaliserede produktion trækker kravene til medarbejdernes opgaver og kompetencer i to retninger:

I det ene tilfælde bliver medarbejderne dekvalificerede, deres hidtidige arbejdsopgave automatiseres, og de skal blot servicere robotten, så den fortløbende kan producere uden stop. Og udviklingsopgaver trækkes væk og ind til andre faggrupper.

I det andet tilfælde flytter kompetencekravene sig for de medarbejdere, der går omkring robotten. De skal evne kvalitetskontrol, kunne afhjælpe fejl og bidrage til produkt- og produktionsudvikling.

Disse medarbejdere bliver mødt med nye og større kvalifikationskrav. Det kan fx betyde, at den faglærte medarbejder må videreuddanne sig på et erhvervsakademi for at være en kompetent medarbejder til de nye opgaver i virksomheden.

Fælles ansvar at imødekomme nye kompetencebehov
I øjeblikket står vi tydeligvis i en situation, der fordrer ikke blot omstillingsparate medarbejdere, men i høj grad også, at virksomhederne er garant for en kultur, hvor efter- og videreuddannelse er en selvfølgelighed, fordi medarbejderne skal være i stand til at møde de nye krav på arbejdspladsen.

Samtidig skal vores uddannelsesinstitutioner kunne levere varen. De skal kende til den nyeste udvikling og til teknologierne på arbejdsmarkedet, kende virksomhedernes reelle kompetencebehov og rent faktisk være i stand til at tilbyde den rette undervisning således, at sammenhængen mellem virksomhedernes behov og den udbudte undervisning bliver bedre.