Excellente uddannelser kræver excellente undervisere

Annemarie  Holsbo

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 26 44.

Hvis AMU-systemet og erhvervsskolesystemet fortsat skal udgøre en væsentlig ressource i det danske innovationssystem, er det vigtigt, at underviserne får ny viden og inspiration.

Excellente uddannelser kræver excellente undervisere

Det lyder enkelt og naturligt, hvis rammerne er på plads. År efter år bidrager undervisere i AMU-systemet og i de erhvervsfaglige uddannelser til udviklingen af en meget stor gruppe, som fortsat udgør kernearbejdskraften i Danmark. Men hvis AMU-systemet og erhvervsskolesystemet fortsat skal udgøre en væsentlig ressource i det danske innovationssystem, er det vigtigt, at underviserne får ny viden og inspiration.

Erhvervsuddannelserne skal rumme alle
De seneste år har der været fokus på, at erhvervsuddannelserne skal kunne rumme alle. Og underviserne bruger mange kræfter på at tilrettelægge et uddannelsesforløb, hvor alle kan være med. Men hvis erhvervsskolerne skal uddanne den faglærte arbejdskraft, som Danmark så hårdt får brug for i fremtiden, så står skolerne over for nogle kæmpe udfordringer, hvis de samtidig også skal løse problemerne med den gruppe unge, som har mistet gejst og retning.

Nogle skoler laver eliteklasser eller talentspor for de unge, der har potentiale til at blive en virkelig kompetent faglært medarbejder. Men et løft af erhvervsuddannelserne forudsætter også, at underviserne selv er helt på toppen. At de er gode pædagoger, der kan se og udvikle elevernes potentialer, men også at de – inden for deres fag – er i besiddelse af den nyeste viden og indsigt og kan omsætte denne i involverende læreprocesser.

Fokus på lærernes kompetencer
På systemniveau har der ikke været megen fokus på den fag-teknologiske udvikling og opkvalificering af underviserne. Det er i meget høj grad op til den enkelte at sørge for at følge med, selv at sætte sig ind i det nyeste inden for en given teknologi eller arbejdsmetode og følge med i, hvordan virksomhederne inden for ens fagområde arbejder lige nu. På det seneste er der kommet lidt større – men ikke tilstrækkeligt – fokus på betydningen af, at der fremadrettet uddannes nok dygtige faglærte. Og det er godt. Men hvis de danske erhvervsuddannelser og AMU-systemet skal være i verdensklasse, så fordrer det, at opkvalificeringen af lærergruppen rammesættes og ressourcesættes.

Noget må gøres, men hvem gør hvad, og hvordan kan midlerne bedst geares, så vi får sat fokus på denne helt centrale forudsætning for, at vores system kan uddanne faglærte i verdensklasse?