Få gratis hjælp til bæredygtig produktion - Gratis hjælp til at blive mere bæredygtig

Anne-Lise Høg Lejre

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 31 16.

Få gratis hjælp til bæredygtig produktion - Gratis hjælp til at blive mere bæredygtig

 

Find os på:Find us on facebookFind us on LinkdIn

 

 

Teknologisk Institut tilbyder små- og mellemstore virksomheder samarbejde og rådgivning mhp. at forbedre virksomhedens performance i forhold til bæredygtighed, indenfor to områder:

  • Virksomheder, der udvikler og sælger et innovativt bæredygtigt nyt koncept.
  • Virksomheder, der ønsker at forbedre deres bæredygtighed.

Fremstiller din virksomhed produkter, halvfabrikata eller services, der når de bruges hos kunden, bidrager til mere bæredygtighed hos kunden, så er jeres produkt kvalificeret til at blive registreret og præsenteret på internettet i vores bæredygtighedsdatabase. Vores arbejde med bæredygtighed er fuldt ud finansieret af EU-midler i det såkaldte SPIN-projekt, så det er gratis for jer at få jeres produkter eller teknologier præsenteret i databasen.

Innovation Highlights Databasen

Formålet med databasen, der går under navnet Innovation Highlights, er at støtte små- og mellemstore virksomheder i udvikling og salg af deres innovative løsninger indenfor bæredygtighed. Ved at registrere innovative løsninger i databasen får virksomheder mulighed for at:

  • Promovere deres innovative produkter eller teknologier for et bredt forum bl.a. mulige kunder og interesserede myndigheder
  • Søge samarbejdspartnere til videreudvikling af deres innovative produkter eller teknologier

Hvad er SPIN?

SPIN er en forkortelse for "Sustainable Production through Innovation in SMEs" og er et internationalt projekt med syv lande fra Østersøregionen om bord, der løber over tre år og afsluttes i 2012. Projektet er for nyligt blevet udråbt af EU-kommissionen til at være EU’s flagskibsprojekt, hvilket betyder, at der fra nu af kommer større international fokus på projektet og databasen. Danmark er repræsenteret i projektet ved Teknologisk Institut. Formålet med SPIN er at hjælpe små- og mellemstore virksomheder (SMV’er) til at forbedre deres performance med hensyn til bæredygtighed. Projektet skal hjælpe virksomheder indenfor to områder:

  • Forbedring af virksomheders egen bæredygtighed
  • Støtte virksomheder i udvikling og salg af innovative løsninger indenfor bæredygtighed

Hvordan?

Det er som nævnt helt gratis for virksomheder at få deres innovation highlights registreret og præsenteret i Innovation Highlights Databasen. Virksomheden kan få deres innovation highlights præsenteret i databasen, enten ved at udfylde et kort skema og sende det til Teknologisk Institut, eller selv registrere virksomhedens innovation highlights online i databasen. Beskrivelser af innovation highlights skal være skrevet på engelsk.

Kontaktoplysninger:

Skemaet til registrering samt yderligere information fås ved henvendelse til:
Teknologisk Institut,
e-mail: info@teknologisk.dk
Tlf.: +45 7220 2140 www.teknologisk.dk/spin

Innovation Highlights databasen findes på adressen:
http://spin-project.eu/index.php5?node_id=SPIN+Innovation+Database;55&lang_id=1.  Her kan der både søges i de allerede registrerede innovation highlights samt registreres nye innovation highlights online.