Flexicurity - en vej til mere fleksible arbejdsmarkeder

Tine  Andersen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 46.

Flexicurity - en vej til mere fleksible arbejdsmarkeder

Kan arbejdsmarkedsinstitutioner bidrage til mere fleksible og sikre arbejdsmarkeder?

Teknologisk Institut undersøgte sammen med eksperter fra Holland, England og Østrig  de europæiske arbejdsformidlingers rolle i udvikling af mere fleksible arbejdsmarkeder i Europa. Undersøgelsen afdækkede god praksis og mundede ud i anbefalinger til arbejdsformidlingssystemerne, medlemsstaterne og EU Kommissionen,

I forbindelse med udmøntningen af Lissabon-strategien om at skabe flere og bedre job i Europa ønsker EU Kommissionen at fremme udviklingen af arbejdsmarkeder, som på én gang er fleksible og giver arbejdstagerne en rimelig sikkerhed mod tab af forsørgelsesgrundlag. Her peges der på "flexicurity" - en arbejdsmarkedsmodel, som omfatter fleksible kontraktformer, adgang til livslang læring, aktiv arbejdsmarkedspolitik og moderne former for sociale ydelser.

Arbejdsmarkedsinstitutioner, som tager sig af formidling og opkvalificering, har en rolle at spille i denne proces. Men hvilken? Og hvad betyder det for, hvordan man organiserer sin arbejdsmarkedsservice i det enkelte land? Det ønskede EU Kommissionen at få svar på i denne undersøgelse, der omfattede et litteraturstudie, en stor spørgeskemaundersøgelse til europæiske arbejdsmarkedsinstitutioner samt besøg i otte medlemslandes arbejdsmarkedsinstitutioner.

Undersøgelsen mundede ud i publicering af eksempler på god praksis, dels i rapportform og på nettet og formidling af resultaterne til det europæiske netværk for arbejdsmarkedsinstitutioner.