Følger iværksætterpolitikken nye entreprenørskabsformer?

Tine  Andersen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72201446

Følger iværksætterpolitikken nye entreprenørskabsformer.

Følger iværksætterpolitikken nye entreprenørskabsformer?

Øget digitalisering skaber nye former for entreprenørskab. Iværksætterpolitikken hviler på gode gamle dyder om succesfulde veje til at etablere en ny virksomhed. Men iværksætterpolitikken – og ikke mindst tiltag til at opbygge iværksætter eller entreprenør skabskompetencer – formår i alt for ringe grad at indfange nye for retningsdynamikker. Ikke mindst dem, der er skabt af den øgede digitalisering.

Entreprenørskab er ikke, hvad det har været. I forrige årtusind hed det ”iværksætteri”. Den typiske iværksætter var en person, der ud fra en idé til et produkt eller serviceydelse startede egen virksomhed.

Iværksætterdrømmen var ofte en kombination af ønsket om at få ”fod under eget bord”, at udvikle og fremstille et nyt produkt og måske endda skabe en vækstvirksomhed – at blive rig.

For at det skulle kunne lade sig gøre, havde den kommende iværksætter ofte brug for nye kompetencer inden for forretningsforståelse, markedsføring og salg. Iværksætterkurser og -rådgivning af forskellig art var – og er – et væsentligt erhvervspolitisk indsatsområde.

Iværksætterpolitik holder fast i gamle dyder

Entreprenørskab har i dag en bredere betydning og forstås nu som evnen til at handle på muligheder og gode idéer og omsætte dem til værdi for andre, uden at det kom mercielle aspekt er ude af sigte.

Iværksætterpolitikken hænger imidlertid fast i de gode gamle dyder om at opbygge iværksætterkompetencer og skabe en økonomisk bæredygtig forretning.

Iværksætterpolitikken har tidligere vist, at den mangler en dynamik til at indfange nye vilkår eller former for entreprenørskab.

Serielle, parallelle eller deltids entreprenører er ikke en del af entreprenørskabsforståelsen, og den økonomiske krise har ikke givet anledning til at gentænke iværksætterpolitikken.

Og nu ser vi, at digitaliseringen åbner op for nogle helt nye typer af entreprenører:

  • De kreative nørder, som gen nem digitale værkstøjer – fx analyser af big data eller algoritmer for deep learning (maskinlæring) – udvikler helt nye og mere målrettede produkter, kombinerer dem med eksisterende behov eller udvikler nye og mere effektive innovations eller produktionsprocesser.
  • De digitale forretningsudviklere, som har fokus på de nye forretningsmodeller ved at kombinere flere digitale tjenester/produkter med flere (og nye) betalingsmodeller.
  • De nye butiksejere, som udnytter internettet til at skalere nicheideer og markedsføre nicheprodukter og services til kunder i hele verden.
  • De sociale innovatører, som udnytter nye digitale muligheder til en bred vifte af sociale formål.

Spørgsmålet er, om de uddannelses og erhvervspolitiske instrumenter, vi bruger i Danmark, er tilstrækkeligt gearede til at forstå entreprenørskab i den digitale tidsalder?

Entreprenørskabsinitiativer har forskelligt fokus

I 2010 lancerede den daværende regering en strategi for uddannelse i entreprenørskab, og i de følgende år har uddannelsesinstitutioner og regionale uddannelsespuljer finansieret en lang række initiativer med det formål at integrere entreprenørskab i ud dannelserne.

Teknologisk Institut har evalueret en række af disse projekter. Kigger man på tværs, er det iøjnefaldende, hvor forskelligt et fokus disse initiativer har. Nogle fokuserer meget på at udvikle kreativitet og idérigdom som en helt generisk færdighed. Andre fokuserer på en teoretisk forståelse af og konkrete red skaber til virksomhedsetablering, markedsføring og salg af produkter eller services.

Praktisk læring, andres erfaring og nye teknologier fylder for lidt

Derimod fylder praktisk læring med entreprenørskab i bred for stand mindre – fx i forhold til at identificere virkelige problemer og behov hos kunder, virksomheder, forbrugere eller i samfundet. 

Især er det slående, hvor lidt så danne initiativer synes at trække på erfaringer med uddannelse i entreprenørskab i andre dele af verden, i andre dele af uddannelsessystemet eller i andre regioner.

Og ikke mindst synes entreprenørskabspolitikken kun i ringe grad at reflektere over og indlejre nye teknologitendenser og in novationsmuligheder gennem nye forretningsmodeller på en måde, som entreprenørskab søges fremmet på.