Fremtidens griberobotter - En Handyman til industrien

Sort robothånd holder elpære mellem pege- og tommelfinger

Fremtidens griberobotter - En Handyman til industrien

Kilde: Aktuel Naturvidenskab nr. 2, maj 2007 ”Fremtidens griberobotter” af Carsten R. Kjaer og Claus Risager

Handyman er et nyt forskningsprojekt som startede 1. marts og har det formål at fjerne en masse begrænsninger for robotterne og gøre dem mere fleksible. Initiativtageren er Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi, og projektet ledes af RoboCluster. 

I de industrialiserede lande har mange produktionsvirksomheder erstattet en del hænder med robotter. Det er til stor fordel for virksomhederne, da en robot kan programmeres til at udføre bestemte opgaver lynhurtigt og med stor præcision – og arbejde i døgndrift.

Det er dog hele tiden nødvendigt at udvikle robotterne, da de skal kunne mere og være mere fleksible for at produktionen forbliver konkurrencedygtig, ligesom medarbejdere også hele tiden er nødt til at udvikle deres kompetencer.

Robothånd holder kaffekop med fingreneNutidens robotter er ikke i stand til, på samme måde som et menneske, at genkende en genstand blandt forskellige emner, gribe fat om emnet, vurdere dets tyngde, form og overflade og ud fra erfaring planlægge andre måder at gribe fat om den. Deres ”adfærd” er programmeret ned til mindste detalje, og det er en meget omstændelig opgave at omprogrammere en robot til at udføre en anden opgave.   

Behovet for mere fleksible og ”intelligente” robotter vil sandsynligvis i fremtiden stige hos mange små og mellemstore virksomheder i Danmark, dette skyldes at virksomhederne er nødt til at konkurrere på fleksibilitet og kvalitet frem for volumen.

Handymanprojektet skal derfor udvikle software til fremtidens højteknologiske griberobotter, der kan medvirke til, at avanceret produktion bevares og udvikles i Danmark.

Et af de konkrete mål for Handymanprojektet er at gøre robotterne mere ”menneskelige” i forbindelse med håndtering af emner i en produktionslinie. Griberobotten skal således kunne plukke emner fra en palle, kasse eller transportbånd, hvor emnerne ligger tilfældigt og kan have forskellige former, størrelser og konsistens.

De griberobotter som er på markedet i dag er 2-fingrede eller 3-fingrede, men disse er ikke særlig fleksible, så der er investeret mange ressourcer i at udvikle gribehænder med trykfølsomme sensorer. Disse sensorer registrerer løbende hvor meget tryk, der er på de enkelte områder af fingrene, således at den kan tilpasse sit tryk til det emne, den har fat i, så den ikke taber emnet eller kommer til at ødelægge det ved at trykke for hårdt.

Handymanprojektet har også den ambition om at robotterne skal være selvlærende, de skal udstyres med et grundlæggende adfærdsmønster og evnen til at lære af deres erfaringer, frem for at skulle programmeres ned til mindste detalje. Derudover skal de også kunne forstå simpel dialog med mennesker som f.eks.: ”grib objektet og læg det på hylden”.

Et eksempel på en selvlærende robot er udviklet af Søren Tranberg Hansen fra Center fra Robotteknologi. Søren har udviklet en robot som kan indsamle lyskilder i et mørkt rum. Den er ikke programmeret til at indsamle lyskilderne på en bestemt måde, men den planlægger selv dens strategier ud fra erfaringer.

Forskerne har udpeget tre områder, som de mener, er realistisk at nå inden for de fire år, der er bevilget midler til projektet fra Højteknologifonden:

  1. Robotterne skal anvendes som fleksible ”plukkerobotter”
  2. Robotterne skal bruges til montage (f.eks. limning, svejsning eller hæftning af to emner)
  3. Robotterne skal bruges til at placere, pakke eller ophænge forskellige emner i f.eks. kasser eller på kroge eller hylder

Selvom der er sket en masse inden for robotområdet, og gjort en masse positive erfaringer med f.eks. selvlærende robotter, er der stadigvæk et godt stykke vej mod den fuldendte intelligente robot.

Læs hele den originale artikel som har været bragt i Aktuel Naturvidenskab