Deltagere - Bæredygtige forretningsmodeller

Fremtidens konkurrencedygtige danske virksomheder skal tænke i bæredygtige forretningsmodeller

At arbejde med innovative og bæredygtige forretningsstrategier er endnu så nyt for mange danske små og mellemstore virksomheder, at kun et fåtal er kommet i gang med at lægge en bæredygtig forretningsstrategi i praksis. Det er en skam, mener centerchef Knud Erik Hilding-Hamann fra Teknologisk Partnerskab på Teknologisk Institut.
Han vurderer, at det, der kendetegner fremtidens mest konkurrencedygtige industrielle vækstvirksomheder, er, at de har bæredygtighed og innovation integreret i deres forretningsmodel.


Af Birgit Schaldemose, kommunikationskonsulent, Teknologisk Institut

En af de nye måder at udvikle forretningen på og skabe vækst er at tænke innovation og bæredygtighed ind i virksomhedernes udviklingsprocesser. Derfor arbejder Teknologisk Institut aktivt på at udbrede Danmarks industrielle virksomheders kendskab til at arbejde professionelt med de nye metoder.    

- En af vores spidskompetencer er at hjælpe dansk erhvervsliv med at identificere vigtige muligheder for at udvikle forretningen gennem kreativ idéudvikling, strategiske netværk og vækstgrupper. Erfaringerne viser, at alle virksomheder kan forbedre bundlinjen ved at arbejde systematisk med åben innovation og gennemføre grønne tiltag – men det er stadig langt fra alle, der ved, hvor de skal starte, og hvordan de skal gribe det an, og derfor har vi netop afholdt en konference med fokus på emnet under overskriften ’Innovative og bæredygtige forretningsstrategier’, fortæller Knud Erik Hilding-Hamann.

En af deltagere på konferencen var Line Louise Overgaard fra VELUX Gruppen:

- Hos VELUX Gruppen er vi langt fremme med at integrere bæredygtighed i vores forretning både strategisk og operationelt. I vores innovationsafdeling X-Lab arbejder vi også med bæredygtighed på flere måder. Så jeg er her for at hente inspiration til at kunne argumentere for, at der ikke er en modsætning mellem at arbejde med innovation og bæredygtighed på samme tid. Her på konferencen får jeg flere gode cases med hjem, der viser, at det kan betale sig på bundlinjen at ’tænke grønt’ i arbejdet med innovation.  

På billedet ses Line Louise Overgaard fra VELUX Gruppen til højre i færd med en af flere samtaler om innovation. 
 

 

 

 
 
Knud Erik Hilding-Hamann

Jeg er din kontaktperson

Knud Erik Hilding-Hamann
Centerchef
Idé & Vækst
+45 72 20 14 21
 
 

Skriv til mig

Send
 
Taastrup
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 20 19
Aarhus, Teknologiparken
Kongsvang Allé 29
8000 Aarhus C
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 10 19
Roskilde, DMRI
Maglegårdsvej 2
4000 Roskilde
Telefon 72 20 20 00
Telefax 72 20 27 44
Kursusadministration
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Telefon 72 20 30 00