GAIABoard - Resultater

Martin  Kaasgaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 29 34.

Ud skåret dele af en plade støbt i forbindelse med projektet GAIABoard

GAIABoard - Resultater

På baggrund af et litteraturstudie blev forskellige bindersystemer, med forskellige sammensætninger, udvalgt til test, hvoraf halvdelen var baseret på flyveaske og den anden halvdel på højovnsslagge. Blandingerne blev undersøgt i forhold til hærdeforhold og styrkeudvikling med hensigt på at udvælge de to mest lovende til yderligere tests.

30 plader med 10 forskellige typer tilslag og 10 forskellige armeringsnet blev støbt på baggrund af de to udvalgte mix design. Forsøg viste at en kombination af pimpsten tilslag og PVC-coatet glasfibernet gav de bedste densitets- og styrkeegenskaber.

Endelig blev det bedste mix design brugt til fremstilling af i alt 12 GAIAboards, hvoraf de 8 blev anvendt til opførelse af en ”wind stopper mock-up” og de øvrige til egenskabstests. Eksponeringen af ”mock-uppen” mod vejrlig viste dog, at pladerne ikke var tilstrækkeligt vejrbestandige. Der blev konstateret holdbarhedsmæssige problemer i forhold til efflorescence og frost/tø bestandighed. Et efterfølgende forsøgsprogram indikerede at den forholdsvis store grad af efflorescence kunne henledes til de porøse pimpsten i pladerne. Pimpstenene kunne ligeledes være årsag til den dårlige frost/tø bestandighed.