Tips, tricks og erfaringsudveksling på tværs af fødevarevirksomheder

Steen Harder Ulrichsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202997

Tips, tricks og erfaringsudveksling på tværs af fødevarevirksomheder

D. 6. oktober 2015 afholdt fødevareklyngen netværksmøde. Denne gang var det hos Gråsten Salater, der blandt andet producerer mayonnaise, ketchup og diverse dressinger. Her gik dagens deltagere bl.a. hjem med indblik i, hvordan daglige opgaver kan løses med gulvmøder og optimeringstavler, mens Gråsten Salater fik input til, hvordan virksomheden kan sikre en optimal drift i alle produktionsafsnit.  

Det var teknisk chef, Per Jensen, der bød dagens deltagere velkomne hos Gråsten Salater i Sønderjylland. Per Jensen gav først og fremmest gæsterne indblik i historien bag virksomheden og relationen til de øvrige virksomheder i den norskejede koncern, AGRA, der ud over Gråsten Salater også ejer Stryhns A/S og Kohberg A/S.

Rundvisning i produktionshallen
De deltagende virksomheder blev også indvilliget i produktionen hos Gråsten Salater, da de kom på en rundvisning i produktions – og tappehallerne, hvor dressinger, remoulade og andre fødevarer blev produceret. Rundvisningen sluttede i tapperiet, hvor Per Jensen delte udfordringer omkring pakning og lagring for virksomheden, der primært er ordreproducerende.

Under rundvisningen fik deltagerne gode tips, tricks og indsigter i, hvordan man hos Gråsten Salater løser de daglige produktionsopgaver ved f.eks. at anvende optimeringstavler og gulvmøder.  

Erfaringsudveksling og dialog på tværs
På dagen fik Per Jensen og Gråsten Salater input af dagens deltagere til udfordringer som; hvordan sikres en optimal daglig drift i alle produktionsafsnit, når man har en flad organisationsstruktur? Hvordan sikres forebyggende vedligehold og samtidig med en høj ”oppe-tid”?

Dagen bød også på en fælles dialog omkring, hvordan virksomhederne i dag finder og beholder produktionsmedarbejdere og teknikere med de rette kompetencer samt hvilke muligheder der er for at anvende udenlandsk arbejdskraft og vikarer for at sikre den daglige produktion.

Sidst men ikke mindst blev det foreslået, at det kommende netværksmøde kunne omhandle fødevarevirksomheders arbejde med at sikre en god relation til offentlige myndigheder som f.eks. Arbejdstilsynet, fødevaremyndigheder, brandmyndigheder mm.

Produktion i Danmark
Fødevareklyngen var et samarbejde mellem Teknologisk Institut og en række danske fødevareproducenter under projektet `Produktion i Danmark´, der løb i perioden 2013 - 2015. `Produktion i Danmark´ var medfinansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation.