Har vi naturvidenskabelige kandidater nok?

Hanne  Shapiro

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 15.

I takt med at den 4. industrielle revolution gør sit indtog, er teknologidrevet innovation og -vækst kommet i centrum. Det betyder, at fremtidens arbejdsmarked vil se anderledes ud i mange sektorer, og at kompetencekravene er under markant forandring.

Har vi naturvidenskabelige kandidater nok?

I takt med at den 4. industrielle revolution gør sit indtog, er teknologidrevet innovation og vækst kommet i centrum. Det betyder, at fremtidens arbejdsmarked vil se anderledes ud i mange sektorer, og at kompetencekravene er under markant forandring. Såkaldte STEM-færdigheder (Science, Technology, Engineering og Math) anses som helt centrale, når det kommer til at drive innovationen frem ude i virksomhederne.

Efterspørgslen efter STEM-kandidater har været stigende i de seneste år. Mange virksomheder og brancheorganisationer giver udtryk for, at der er mangel på medarbejdere med STEM-kompetencer, men en ny EU-rapport fra Teknologisk Institut Does the EU need more STEM-graduates peger på, at billedet er betydeligt mere komplekst end som så.

STEM-færdigheder - Hvad er det?

STEM er en samlebetegnelse for uddannelsesområderne Science, Technology, Engineering og Math. STEM-færdigheder dækker over færdigheder, som understøtter en videnskabelig forståelse af, hvordan verden fungerer i og på tværs af de nævnte områder, såsom:

  • Matematisk, videnskabelig og teknologisk indsigt
  • Datagenerering og -analyse
  • Kritisk tænkning og problemløsning
  • Teknologisk opfindsomhed og kreativitet
  • Logisk tænkning og praktisk intelligens.

Der er ikke nogen entydig afgrænsning af, hvilke studieretninger, job og sektorer, der kan betegnes som STEM.

Efterspørgsel efter STEM-kompetencer stiger
STEM-kompetencer er afgørende for at kickstarte en jobskabende og videnintensiv vækst på tærsklen til den 4. industrielle revolution. Det afspejler sig også i den stigende efterspørgsel på STEM-kandidater.

Således vurderer Cedefop (Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse) i deres årlige Forecasting Skill Demand and Supply, at der frem mod 2025 vil være knap 28 pct. flere ansatte i STEM-job i Danmark, mens stigningen i EU forventes at være på 12 pct.

Den stigende efterspørgsel betyder samtidig, at højtuddannede STEM-medarbejdere nyder godt af forholdsvis høje lønninger og lav ledighed.

Ikke mangel på STEM- kandidater…
Spørger man industrien – både i Danmark og i resten af EU – om der er mangel på STEM-fagfolk, er svaret et rungende ja. Overordnet set viser det sig dog, at den nuværende STEM-arbejdsstyrke faktisk matcher efterspørgslen, selvom der regionalt og i forhold specifikke job er mismatches.

Især inden for IT er der i nogle regioner mangel på højtuddannet arbejdskraft. På den korte og mel- lemlange bane peger fremskrivninger på, at udbuddet af STEM- kandidater også på sigt vil matche efterspørgslen.

…men matchningsproces sen virker ikke optimalt
Derimod tegner der sig et billede af et kvalitativt mismatch i selve matchningsprocessen, som ikke kan løses ved at øge udbuddet af STEM-kandidater.

En væsentlig grund til, at arbejdsgivere oplever det som vanskeligt at rekruttere STEM-kandidater, er, at mange arbejdsgivere i stigende omfang har forventninger om det ’perfekte match’ og ofte har mere eller mindre urealistiske krav i forhold til graden af specialisering og joberfaring til de nyuddannede STEM-kandidater.

Det har medført, at overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet for STEM-kandidater kan være lang på trods af den ellers lave ledighed på området.

Den overordnede dimittendledighed blandt nyuddannede ingeniører og andre med en teknisk- naturvidenskabelig uddannelse i Danmark har således fast ligget på mellem 20 og 30 pct. gennem 2015.

Risikoen er, at nyuddannede STEM-kandidater ender i job med begrænset STEM-indhold. Det er kostbart for samfundet og for den enkelte STEM-kandidat, og der er bestemt plads til forbedringer af matchningsprocesserne på STEM-arbejdsmarkedet.

Mens retorikken i høj grad har handlet om, at der er mangel på STEM-kandidater, skal en stor del af forklaringen findes i selve matchningsprocessen.