Hvad driver væksten i danske SMV’er?

Benita Kidmose Rytz

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202816

Robotillustration til artiklen om vækst i SMV'er.

Hvad driver væksten i danske SMV’er?

Teknologisk Institut assisterede Erhvervs- og Vækstministeriet med en analyse, der skulle bruges som indspil til et planlagt vækstprogram og et væksttjek for danske (små og mellemstore) produktionsvirksomheder. Arbejdet med denne analyse – samt tidligere analyser af globale værdikæder – viste, at mange danske produktionsvirksomheder i høj grad har automatiseret deres produktion for at operere omkostningseffektivt og beholde produktion i Danmark. Vi har talt med en række virksomheder, som bl.a. peger på øget produktkompleksitet, øget eksport til fjernmarkeder og øget integration i globale værdikæder som vækstdrivere.

Produktionen skal automatiseres

Danske produktionsvirksomheder har i høj grad automatiseret deres produktion. Dels for at kunne levere produkter til den pris, kunderne efterspørger, dels for at beholde en del af produktionen i Danmark. En stor del af den teknologiske udvikling foregår i produktionen. Og denne udvikling ønsker virksomhederne at beholde in-house, så de også fremover kan være teknologisk på forkant. Kunderne stiller ikke nødvendigvis krav om automatisering. Men hvis virksomhederne intet gør i den retning, kan det være svært at overbevise kunderne om, at der er den rette sammenhæng mellem pris og kvalitet. Så selvom mange virksomheder allerede er godt med, skal der også fremover være fokus på øget automatisering og produktivitetsforbedringer.

Netværk letter adgangen til eksportmarkeder

En anden og meget vigtig driver for vækst er øget eksport. Det er essentielt for danske små og mellemstore produktionsvirksomheder, at de har den nødvendige viden om de markeder, de ønsker at begive sig ind på. Og hvad er det for en værdi, som netop deres produkter kan tilbyde i forhold til konkurrenternes? De globale fjernmarkeder er samtidig langt mere komplekse og turbulente end de kendte nærmarkeder. De virksomheder, der har haft eksportsucces, har ofte kunnet trække på erfaringer fra netværk i forhold til udfordringer, partnere mv. i det land, som virksomheden overvejer at eksportere til. I samme forbindelse er good practise-cases, som virksomhederne kan spejle sig i, meget værdifulde for virksomhederne.

Find den rette position i værdikæden
I forhold til at øge integrationen i globale værdikæder har danske virksomheder – og især de små og mellemstore – som oftest ikke mulighed for at indgå i en systemleverandørrolle. Primært på grund af deres størrelse. Som systemleverandør forventes man at kunne bidrage til slutproducentens produktudvikling, teknologianvendelse, produktivitet og brand.

Muligheden ligger derfor nærmere inden for specialisering – kombineret med en klar forståelse af, hvad der skaber værdi for kunderne. I disse år skærer de store virksomheder overalt i verden markant ned på antallet af underleverandører. Det gør de for at øge kvalitet og sikkerhed igennem hele værdikæden. Derfor er det strukturelt afgørende, at fremstillingsindustrien samlet set bliver mere specialiseret. Som strategisk leverandør kan virksomheden i stigende grad være med til at præge udviklingsarbejdet i kæderne. Og dette kan betyde, at virksomheden kommer ind i en udvikling, hvor den opbygger unikke kompetencer igennem kunderne.

Både lønsomhed og positionering kan ofte understøttes af IKT-investeringer hos de små og mellemstore virksomheder. Digitalisering kan igennem hele virksomhedens interne værdikæde blandt andet medvirke til, at virksomheden langt mere effektivt kan udvikle og tilpasse produkter til de enkelte markeder. Med fx programmerbare robotter og 3D-print viser teknologien nye veje til avanceret produktion.

Øgede kvalitetskrav – svaret kan være standarder
Værdi for kunderne i de globale værdikæder hænger ofte nøje sammen med høj kvalitet. Standarder – og især internationale ISO-standarder på både tekniske områder og i forhold til videnhåndtering – er i dag nødvendige for at kunne imødekomme og dokumentere et højt kvalitetsniveau. Og det er i dag er et krav fra kunderne til underleverandørerne.

Desuden oplever underleverandørerne ofte, at strategisk arbejde med standarder er en måde, hvorpå de kan distancere sig fra deres konkurrenter. Underleverandørernes kunder kan sjældent afvige fra deres systemer, fordi de typisk også spiller sammen med systemer længere ude i værdikæden. Standarder kan enten skabe et højere kvalitetsniveau, end kunderne efterspørger. Eller også kan underleverandøren indføre standarder, der er rettet mod en kundes branche – og derved gøre sig til en mere attraktiv leverandør.

Erhvervsuddannelserne skal tilpasses virksomhedernes behov
I mange af produktionsvirksomhederne har det vist sig, at øget digitalisering og standarder er en udfordring for arbejdskraften i produktionen. Det skyldes, at det kræver en form for ”sprogliggørelse” af erfaringer at kunne udnytte standarderne og de nye teknologier fuldt ud og fleksibelt. Derfor er det også vigtigt at, at den fremadrettede udvikling af erhvervsuddannelserne igen får fokus på uddannelsernes indhold og organisering i en vækst- og erhvervsoptik.