Hvem kender behovene bedre end brugerne?

Ana Maria d´Auchamp

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 24 35.

Co-creation i samarbejde med slutbrugerne i Velfærdsfabrikken

Hvem kender behovene bedre end brugerne?

Velfærdsfabrikken – et eksperiment i co-creation via design thinking

”Velfærdsfabrikken er et innovationsprojekt og -eksperiment, der har til formål at engagere virksomheder, offentlige instanser og unge med handicap i udviklingen af nye produkter og services, som kan lette dagligdagen for mennesker med handicap. Så kort kan det siges,” fortæller Ana Maria d´Auchamp, der er projektleder for Velfærdsfabrikken sammen med Rasmus Hyttel Friberg fra Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH).

Velfærdsfabrikken ser unge med handicap som en aktiv ressource, der kan bruges i udviklingen af produkter og ydelser til dem selv og herigennem sørge for, at disse rammer reelle behov. Ana Maria d´Auchamp kalder det et ’eksperiment’, fordi deltagerne har mulighed for at lege, skabe, ændre og teste produkter og ydelser på en helt ny måde i konstellationen mellem brugere, virksomheder og offentlige aktører. De undersøger, hvad der kan lade sig gøre, og ser, hvad der kommer ud af det. Hun fortæller, at der allerede er kommet meget ud af denne tilgang til udvikling. ”Virksomhederne og slutbrugerne sidder rundt om bordet sammen og udvikler på hverdagens udfordringer og behov. Virksomhederne og kommunerne får indsigter, som de ikke kunne have fået på anden vis. Og de unge med handicap får en følelse af, at deres meninger, erfaringer og behov bliver taget alvorligt. De sidder inde med en slags ekspertviden, som kan omsættes til konkrete løsninger – det er en yderst positiv oplevelse for dem,” fortæller Ana Maria d´Auchamp.

Udvikling i en win-win-win-mølle
Alle deltagerne har dermed fået noget ud af at deltage. Ana Maria d´Auchamp fortæller videre, at virksomhederne udvikler produkter og ydelser med større træfsikkerhed i markedet. De unge med handicap bliver hørt og får produkter tilpasset deres behov – det er ren empowerment og skaber en større grad af selvhjulpenhed i hverdagen. Kommunerne får indsigter i, hvordan de for eksempel bedst muligt indretter det offentlige rum til mennesker med handicap, og de er medudviklere af løsninger til dem, hvis interesser de blandt andet skal varetage som kommunal instans. På et samfundsmæssigt plan øger denne tilgang til udvikling chancerne for, at mennesker med handicap kan varetage et flexjob eller få påbegyndt og færdiggjort en uddannelse. Hvilket naturligvis også øger livskvaliteten for de unge med handicap.

Hvad er blevet samudviklet?
Velfærdsfabrikken crowdsourcede sig sammen med unge med handicap frem til 20 udfordringer af både fysisk og ikke-fysisk karakter på en række workshops landet over i starten af 2015. Det var startskuddet til projektet, og sidenhen blev udfordringerne kogt ned til 4 udfordringer, der sidenhen er blevet arbejdet videre med i selvstændige grupper: usynligt handicap, tilgængelighed i det offentlige rum herunder transportmidler, toiletudfordring, og de forkerte varer (udfordring for blinde). Grupperne er godt i gang med deres individuelle indsatser, og flere har allerede opnået konkrete resultater. ”Det interessante ved gruppen med usynligt handicap er, at de er kommet så langt, at de overvejer at starte en socialøkonomisk virksomhed. De er i gang med at teste potentielle brugeres holdning til konceptet. Toiletudfordringsgruppen har udviklet en konkret prototype, som er klar til indledende test, der finder sted på Skanderborg Festival. Tilgængelighedsgruppen arbejder på inspirationsmateriale og udvikler ideer til, hvordan de kan rådgive kommuner omkring tilgængelighed. Og gruppen ”de forkerte varer” er blevet involveret i videreudviklingen af en ”object recognition App”. Og på baggrund af det idékatalog, de har udviklet i gruppen, er de blevet tilknyttet en forskningsgruppe på Københavns Universitet, der arbejder med Google Tango”, fortæller Ana Maria d´Auchamp. I tilgængelighedsgruppen sidder ud over de unge med handicap også en arkitekt, en fysioterapeut og en liftproducent.

Udfordringerne undervejs var ikke nævneværdige
Det er ikke svært at forestille sig, at der kan opstå interessekonflikter, når så forskellige parter som virksomheder, offentlige organisationer og unge med handicap skal arbejde sammen om et fælles mål. Ana Maria d´Auchamp fortæller dog med et glimt i øjet, at den største udfordring er kalenderlogistikken. Hun understreger, at man i rollen som facilitator skal være opmærksom på og tage højde for, at mennesker arbejder i forskellige tempi – både under planlagte workshops og events, og når grupper arbejder hjemmefra. Derudover er rollen som facilitator også afgørende for at sikre fremdrift og forankring. ”Man kan kalde Rasmus og mig for fødselshjælpere. Vi skubber tingene i den rigtige retning, guider, kommer med inspiration, motiverer og styrer det metodiske. Det er nødvendigt, at der er hånd i hanke med processen, så grupperne bevæger sig fremad. Nu, hvor vi nærmer os afslutningen af projektet, er vores fornemste opgave at sikre, at grupperne lever videre efter den 1. oktober,” fortæller Ana Maria d´Auchamp.

Den store finale
Velfærdsfabrikken som projekt lukker og slukker med et arrangement den 22. september. ”Vi samler lige nu op på projektet ved at lave et metodekatalog, hvor vi kommer med nogle bud på, hvad man skal tage højde for, hvis man vil samskabe. Kataloget er baseret på erfaringerne fra projektet og skal fungere som inspiration til andre, der gerne vil i gang med co-creation. Kataloget og anbefalingerne bliver præsenteret den 22. september, hvor alle – offentlige som private virksomheder og organisationer - med interesse for at komme i gang med co-creation og design thinking-metoden er velkomne,” fortæller Ana Maria d´Auchamp og fortsætter: ”På arrangementet får deltagerne mulighed for på egen krop at prøve nogle af design thinking-metoderne, som deltagerne i Velfærdsfabrikken har været igennem. Så dagen bliver en god blanding af inspiration og praktiske øvelser.”

Design thinking og co-creation i skøn forening
Design thinking er den procesmetode, der har været anvendt i grupperne til på systematisk og kreativ vis at arbejde med både brugernes behov og teknologiens muligheder. Design thinking har altså dannet den metodiske ramme for det atypiske samarbejde, hvor der er blevet co-created mellem mennesker, der ellers aldrig ville have mødt hinanden. Double Diamond-værktøjskassen var med til at sikre gruppernes fremdrift, hver gang de mødtes. Som understøttelse blev værktøjer som LEGO® SERIOUS PLAY®, brugerinterviews af ikke-deltagende brugere, brainstorming og rapid prototyping taget i brug. Velfærdsfabrikken og grupperne arbejder også på muligheder for patent, designbeskyttelse og brugsmodelbeskyttelse.

Velfærdsfabrikken er et to-årigt projekt, der har kørt siden efteråret 2014. Teknologisk Institut leder i samarbejde med Sammenslutningen af Unge med Handicap projektet, der er kommet i stand på baggrund af en bevilling fra VELUX FONDEN.