Hvem leverer velfærdsteknologien?

Stig Yding Sørensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202704

Investeringer i velfærdsteknologiske løsninger - så som robotstøvsugere - er allerede hverdag i mange kommuner

Hvem leverer velfærdsteknologien?

I de kommende 30 år vil flere være på pension og færre i arbejde. Det offentlige skal arbejde mere effektivt, og ny teknologi er en del af løsningen. Der er brug for innovative løsninger på social- og sundhedsområdet, og hvor vi er bedst, kan der være et betydeligt eksportpotentiale. Men hvem leverer egentlig teknologien i dag? Det er der ikke overblik over.

Velfærdsteknologi er et vidt begreb. Det kan fx være hospitalsenge, løfteanordninger til private hjem, en kælesæl eller en robotstøvsuger. Velfærdsteknologi bliver produceret i en bred vifte af brancher. Der findes ingen centrale virksomhedsregistre over virksomheder, der leverer velfærdsteknologi. Danmarks Statistik kan ikke slå op og udpege de velfærdsteknologiske virksomheder. Den manglende identifikation betyder, at der mangler overblik over vækstmuligheder på dette område. Udviklingen af metoder, der skal identificere virksomhederne, er i fuld gang. Region Syddanmark og Odense Kommune har allerede gennemført vigtigt pionerarbejde. Center for Analyse og Erhvervsfremme på Teknologisk Institut har også fulgt op på arbejdet med et metodearbejde som del af et større arbejde med velfærdsteknologiske løsninger for Uddannelsesministeriet.

Vi gennemgik og vurderede fem metoder:

  • Snowballing: Man spørger sig frem i netværk.
  • Survey: Man interviewer virksomheder.
  • Expert: Eksperter vurderer andelen af omsætningen fra velfærdsteknologiske produkter.
  • Delphi: Eksperter får adgang til hinandens vurderinger.
  • Products: Der tages udgangspunkt i europæiske databaser over virksomheders produkter.

 Det viste sig, at de fem metoder havde hver deres styrker og svagheder.