Hvem skal bo i din kommune?

Stig Yding Sørensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72202704

Den blå del af Regnbuen på Kunstmuseet Aros i Aarhus

Hvem skal bo i din kommune?

Kommuner kan understøtte vækstkultur. I lang tid har det været et mantra, at højtuddannede har en særlig betydning for væksten. Landkommuner har med misundelse set på, at de højtuddannede trak ind til storbyerne – og især til København. Derfor er studerende blevet kørt rundt i busser på charmeture langt væk fra universitetsbyerne. Men det er ikke kun højtuddannede, der skaber vækst. For de aktive kommuner er der andre muligheder.

Vores analyse Virketrang i Danmark – På jagt efter danske vækstkulturer – gør opmærksom på, at mennesker har en betydning. Vækst skabes ikke kun med de rette lokalplaner, højtuddannede specialister og avanceret teknologi. De mennesker og den kultur, der eksisterer i kommunen, har betydning for væksten – og de kulturelle lag kan man som kommune ofte give en hjælpende hånd.

Kulturen er summen af de mennesker, der bor i kommunen. Og dem kan man som kommune ikke bare lige bytte. Kulturer ændrer sig de fleste steder kun langsomt. De fleste er nemlig glade for at bo, hvor de bor. De vil gerne bo et sted, de kender – og sammen med mennesker, de kender. Som kommune er det en meget langsigtet strategi at forsøge at ændre den lokale kultur.

Det vil imidlertid være en fejl at ignorere den lokale kultur. Kommuner, der ønsker at skabe vækst, kan have held med at understøtte eller opmuntre kulturer, der skaber vækst:

  • Iværksættererfaring har fx stor betydning – måske det allerede skal være en del af den måde, fritidsordningen eller skolen opererer på. Kan det være eleverne selv, der styrer frugtboden? Eller en madpakkeordning? Har kommunen initiativer, der gør det let at være iværksætter og komme i kontakt med de rigtige? Er administration og systemer indrettet på, at selvstændige har travlt med deres kunder og produkter – og ikke med godkendelser, tilladelser og indberetninger?
  • På samme måde er det med de Lokalaktive – en kultur, hvor man selv tager affære og gør en indsats. Hvis borgerne har ideer til fx gør-det-selvarrangementer som at male skolen, at lave en bænk i skoven eller at invitere et musiknavn til byen, kan kommunen opmuntre initiativerne ved at gøre det muligt. Ikke nødvendigvis med penge, men måske med lokaler eller praktisk hjælp. Når de store rocknavne kommer til Horsens, er det ikke et kommunalt initiativ – men et initiativ, som kommunen bakker op om.
  • Risikovillighed er et væsentligt træk. Der bliver skabt vækst, hvor der er villighed til at løbe en risiko. Risikoen og en eventuel gevinst må ligge et andet sted end hos kommunen. Støtten til et arrangement er måske at gøre det muligt at afholde det og kræve betaling uden at gøre det til en kommunal forretning.

Det er vigtigt at kunne tiltræke højtuddannede til kommunen. Men specialister og eksperter udgør alt andet lige kun en mindre del af befolkningen – selv i storbyerne. Kommunerne har i lige så høj grad brug for folk, der ”gør og tør”, når der skal ske noget.

Iværksættere, Lokalaktive og Risikovillige vil selv. Og de har brug for plads, snilde og imødekommenhed i kommunen. Det er dem, der skaber vækst, aktivitet og liv – og gør det værd at bo i kommunen og flytte dertil.