Innovationstjek bringer erhvervslivet og skoleverdenen sammen

Knud Erik Hilding-Hamann

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72201421

Eleverne på Osted Fri- og Efterskole forsamlet ved solpanelet til undervisning i solcelleteknologi.

Innovationstjek bringer erhvervslivet og skoleverdenen sammen

Solskolen i Osted 
Læs hele artiklen i PDF her:   

På Osted Fri- og Efterskole har udviklingen af et nyt undervisningsmateriale om solenergi gået hånd i hånd med, at solcelleanlægs-virksomheden Galaxy Energy Denmark har taget fat i et nyt potentielt marked til deres løsninger. Det er læring og markedsføring i samme smæk. Det direkte samarbejde mellem skolen og virksomheden er blevet sat op via en videnkupon, som Teknologisk Institut har projektledet for de to parter.

”Det er vigtigt, at Galaxy Energy og Teknologisk Institut kommer ud på friskolen. Dels på grund af jeres ekspertiser og dels fordi eleverne ser ansigter fra det virkelige liv. Det betyder noget for dem, at de opgaver, de laver i projektet, måske skal bruges til noget i virkeligheden. Det gør, at de lige ranker sig. Det giver også et praktisk islæt i undervisningen, som supplerer den teori, vi ellers går og underviser i”, siger Lars Augustesen, der er fysiklærer for 8.klasse.

Markedsførings- og læringskoncept i samme åndedrag
Det er ikke nogen hemmelighed, at formålet med projektet både har været markedsføring af solpanel-løsninger og at udvikle et nyt undervisningsmateriale for skoleelever. Det startede med, at InnovationsAgenterne lavede et Innovationstjek hos Galaxy Energy Denmark. Virksomheden laver solpanel-løsninger, som på forskellig vis kan integreres i bygninger - typisk løsninger som tag + solceller i ét. Ændrede danske tilskudsregler har i 2013 ført til, at langt færre private borgere sætter solcelle-paneler op på deres huse. Derfor kigger Galaxy Energy Denmark efter andre modeller og markeder at sælge deres solenergi-løsninger på.

”Jeg er meget imponeret over eleverne. De bredte sig hurtigt ud på emnerne og gik friskt til arbejdet. De fandt på mange spændende anvendelsesmuligheder i løbet af projektet og kiggede også på, hvad det kunne få af betydning for deres egen skole. De var ret gode til at flyve højt i helikopteren”, siger Torben Vikner fra Galaxy Energy Denmark.

Undervisningsmaterialet er færdigt
De fire temaer i det færdige undervisningsmateriale er blevet skærpet på elevernes projektarbejde i Osted. Materialet kommer til at bo på Galaxy Energy Denmarks hjemmeside. Det er tanken, at det skal udvikles sammen med brugerne efterhånden, som det bliver bragt i spil ude på skolerne.