Intelligent Fremkommelighed - Samordning med lyssignaler og Intelligente TransportSystemer

Betina  Bihlet

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 31 53.

Intelligent Fremkommelighed - Samordning med lyssignaler og Intelligente TransportSystemer

Med 8 – 9 milliarder årlige stop pga. rødt lys, alene i Danmark, er der et signifikant samfundsøkonomisk potentiale ved at optimere trafikken ifht. lyssignalernes skiften mellem rød, gul og grøn. Dette potentiale er ikke realiseret og mangler at blive implementeret i større skala.

Intelligent fremkommelighed ved brug af mobile enheder

Erfaringerne fra bl.a Audi’s forsøgscenter i Ingolstadt og Kassels Universitet i Kassel viser, at ventetiden kan reduceres med 21 %, og samtidig opnås en miljøbesparelse, hvis blot lyssignalernes skiften og bilernes hastighed er tilpasset hinanden.

I et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Københavns kommune og Scania er afprøvet en tilsvarende løsning i regi af I-GTS denne effekt i København. Tilsvarende resultater er opnået.

Man stiller information om næste lyskryds på en udvalgt rute til rådighed på en mobiltelefon. Herved bliver det nemt for lastbilchaufføren at se, om han/hun kan nå over for grønt, eller i stedet skal tage farten af lastbilen. Som platform anvendes en mobiltelefon med indbygget GPS. Denne løsning er valgt for at undgå at skulle gribe ind i lastbilens indbyggede systemer – en ting, der altid kan gøres, når information om lyssignaler gøres alment tilgængelige.

Forbedringen af brændstoføkonomien ved reduktion af antallet af stop and go kan også opnås ved løbende at optimere indstillingen af de enkelte lyskryds til at følge den aktuelle trafik – dvs. at man i stedet for at informere chaufføren om, hvornår lyset skifter, måler på trafikken over en periode og derudfra indstiller lyssignalerne – en optimering, der måske skal finde sted en gang hvert 5. år.