Involvering af brugerne

Morten Sandholm Madsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 27 55.

Involvering af brugerne

- en vej til lavere energiregning i laboratorier

Stinkskab - en af de store energiforbrugere på laboratorierPotentialet for energibesparelser i laboratorier er til at få øje på, men alligevel tænkes de sjældent ind i det daglige arbejde.
Et brugerdrevet innovations-projekt sætter fokus på problemet og udvikler nye energibesparende løsninger til implementering i laboratorier.

Et typisk stinkskab i et dansk laboratorium forbruger mindst lige så meget energi som et dansk en-families hus årligt - og nogle gange en del mere, hvis lågen står unødigt åben i lange perioder.

Morten Lunde, Teknologisk Instituts projektleder på projektet 'Energirigtig retrofitting af laboratorier'Innovationsprojektet ”Energirigtig Retrofitting af Laboratorier” er godt i gang med at påvirke kulturen blandt laboranter samt anvise veje til at undgå unødigt energispild. Projektet, der er finansieret af Vækstforum Sjælland og Erhvervs- og Byggestyrelsen, har indledningsvist undersøgt, hvad laboranternes arbejdspraksis og brug af laboratorieudstyr betyder for energiforbruget i laboratorierne. Det er udført med observationer og interviews på tre danske institutioner med aktive laboratoriefaciliteter: Kræftens Bekæmpelse, Slagelse Sygehus og Pronova Biopharma Danmark A/S. De tre laboratorier har vidt forskellige arbejdsopgaver og tilgange til energibesparelser. Ikke desto mindre står de med fælles udfordringer, der gør det besværligt for den enkelte laborant at spare på energien.

Energibesparelser følger hjemmets spare-råd
Det er ikke fordi laboranter på de tre laboratorier ikke tænker over energiforbruget. Faktisk er der flere steder gjort forskellige tiltag for at komme unødvendigt energiforbrug til livs. For eksempel bliver der hængt ”sluk lyset” skilte op ved de kontakter, hvor folk ofte glemmer at slukke. Det er fælles for laboranternes indsatser for energibesparelser, at de minder om spare-råd fra husholdningen. De tænker primært i at slukke for lyset og spare på vandet. Det er indsatsområder, der giver umiddelbar feedback: man kan se, om lyset er tændt og vandet løber. Mens det er sværere at se ventilationens energiforbrug. Men er det de rigtige indsatsområder, hvis man virkelig vil spare energi i laboratorier?

Stinkskab hos Kræftens Bekæmpelse, en af deltagerne i projektet 'Energirigtig retrofitting af laboratorier'Ventilation og apparatur er de store syndere
Projektgruppen har beregnet, at ventilationen samt apparaturet er de to store syndere på energiregningen. Lys og vand er kun små poster. Det viser sig, at ventilation og varmetab trækker 80 procent af det anslåede energiforbrug og apparaturet cirka 12 procent. Det er ikke proportioner, som medarbejderne er så bevidste om. De er mere optagede af at tænke i sikkerhed, effektivitet og kvalitet. ”Vi fokuserer meget på kvaliteten i arbejdet, og det er prøverne, der kommer i første række. Så må andre ting, for eksempel energiforbrug, komme efterfølgende […]. Men sikkerheden vægtes absolut højest,” fortæller en laborant på Kræftens Bekæmpelse. Laboranter arbejder koncentreret med et højt arbejdsflow.  Apparatur har det med at stå tændt på fuldtryk hele arbejdsdagen - også når det ikke er i brug.  Det kan både skyldes, at det tager lang tid at varme det op, samt at stikkontakterne er utilgængelige eller opsætningen uoverskuelig. Det har vist sig at være barrierer for at slukke og tænde mere energirigtigt.

Stinkskabet kan gøre størst forskel
Projektets målinger påviser, at det er stinkskabet, der kan gøre den store forskel ved en ændret betjening.  Selvom skabet suger med lufthastigheden 0,5 m/s hele døgnet, er energiforbruget direkte afhængigt af lågens åbning. Jo mere åbent, jo større energiforbrug. Helt op til otte gange højere end ved lukket låge. Bliver der fyldt for meget i stinkskabet bliver strømningsforholdene forværret og vanskeliggør at opretholde luftstrømmen. Samt er en af årsagerne til, at alarmen går i gang. Det får laboranter til at køre lågen op, indtil alarmen stopper igen - og energiforbruget tilsvarende øges.

Flere gode grunde til at den står åben
Der er mindst tre grunde til at lågen står åben. Den første er, at det er besværligt. Når laboranterne forlader skabet med prøver og kemikalier, har de ofte hænderne fulde.
Kombineret med den anden årsag, glemsomhed, kan det betyde, at skabet ender med at stå åben natten over. Den sidste årsag, uvidenhed, har vist sig på flere af de besøgte laboratorier. Nogle laboranter er simpelthen ikke bevidste om betydningen for energiforbruget. Laboranterne på Kræftens Bekæmpelse påpeger, at bevidstheden i høj grad afhænger af kulturen på arbejdspladsen. Hvis der er samarbejde om energibesparelser generelt, går det meget lettere. Nyansatte, som endnu ikke er en del af kulturen, kræver ofte ”oplæring” i energimæssig korrekt brug af laboratoriefaciliteterne. Selvom det er den enkelte laborant, der betjener stinkskabe og andet laboratorieudstyr, betales energiforbruget i langt de fleste tilfælde for hele organisationen. Det fratager den enkelte ejerskab over energiforbruget, og dermed incitamentet for at spare.

Mulige tekniske løsninger peger på synligt energiforbrug og ny stinkskabsåbning
Projektgruppen har haft stor nytte af at sætte sig ind i arbejdsforhold og kultur og arbejder med udvikling af tekniske løsninger, der let kan installeres i eksisterende laboratoriefaciliteter og gøre noget ved energiforbruget - primært i stinkskabene. Det handler også om feedback til brugerne om deres adfærd. En af projektgruppens løsninger er et stinkskabs-ECO-Meter, som viser konsekvenser af brugeradfærden ved skabet. Der er også ved at blive udviklet et nyt lågedesign, som åbner horisontalt og giver mulighed for mindre lugeåbning selv ved korrekt arbejdshøjde. Projektets partnere er på nuværende tidspunkt ved at have de første prototyper klar, som både skal testes i Teknologisk Instituts laboratorier og blandt brugerne på Kræftens Bekæmpelse i løbet af foråret.

I løbet af projektet har der været fokus blandt laboranterne på energibesparende tiltag af mindre teknologisk karakter, som kan indføres uden sværdslag.  De har vendt muligheden for at lave arbejdsgange med indlagt hensyn til energien med regler for, hvornår apparatur er tændt eller slukket eller samle apparatur i funktionsklynger, som kan tændes og slukkes lettilgængeligt på almindelige el-spareskinner. Et andet eksempel er at koordinere prøvetagninger, så flere prøver samles på samme apparatur. 

Projektet 'Energirigtig Retrofitting af Laboratorier' er et godt eksempel på, at brugerdreven innovation giver størst udbytte, hvis det bliver anvendt i de tidligste faser af innovationsprojekter. Jo længere man når i et udviklingsprojekt, før man erkender manglende succes, jo større bliver omkostningerne for at ændre retning. Det er vigtigt at få en god forståelse af behov før virksomheden går i løsningsmode. Brugerdrevne innovationsmetoder kan sikre forståelsen og udvide løsningsrummet til at omfatte alt fra fysiske produkter, nye services, ændringer i organisation og kultur osv. Det øger sandsynligheden for at udvikle løsninger, som brugerne rent faktisk efterspørger samt skaber bedre forretningsgrundlag og større chance for en succesfuld implementering. I dette projekt har brugere været involveret i identifikation af problemer og behov, genereret ideer og afprøvet mock-up modeller og prototyper.